Pankow | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Tyskland | ||||
Borgmester | Sören Benn | ||||
Grundlagt | 2001 | ||||
Postnr. | 10119, 10247, 10249, 10369, 10405, 10407, 10409, 10435, 10437, 10439, 13086, 13088, 13129, 13089, 13125, 13051, 13187, 13189, 13159, 13127, 13156, 13158 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | B | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 409.335 (2019) | ||||
- Areal | 103 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 3.974 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Hjemmeside | www.berlin.de/ba-pankow/ |
Pankow er det tredje af Berlins tolv distrikter (tysk: Bezirke). Det udgøres af bydelene (tysk: Ortsteile) Prenzlauer Berg, Weißensee, Blankenburg, Heinersdorf, Karow, Stadtrandsiedlung Malchow, Pankow, Blankenfelde, Buch, Französisch Buchholz, Niederschönhausen, Rosenthal og Wilhelmsruh.
Med et areal på 103 km2 og et befolkningstal på 409.335 (2020) er Pankow det henholdsvis næststørste og folkerigeste distrikt i Berlin. Med 3.974 indbyggere pr. km2 har distriktet byens femtelaveste befolkningstæthedsgrad.
Distriktets lokale borgerrepræsentation (tysk: Bezirksverordnetenversammlung) domineres af partiet Die Linke med 13 ud af 55 pladser. Siden 2016 har Sören Benn (Die Linke) været Pankows distriktsborgmester (tysk: Bezirksbürgmeister). Han udgør sammen med fire øvrige forvaltere (tysk: Bezirksstadträte), valgt af Pankows borgerrepræsentation, distriktets daglige ledelse (tysk: Bezirksamt).
Pankow blev grundlagt omkring 1230 og opkaldt efter åen Panke; et slavisk navn, der betyder "klynge" eller "knop".[1] Gaden Majakowskiring i Niederschönhausen var fra 1945 til 1960 hjemsted for mange medlemmer af den østtyske regering. Vestlige forfattere brugte ofte Pankow som synonym for det østtyske regime.
Tysklands største synagoge, Synagoge Rykestraße, ligger i Prenzlauer Berg. I Pankow ligger også Carl von Ossietzky og hans kone Maud begravet.[2]