Panmunjom

Stedet, hvor våbenhvileforhandlingerne for at afslutte Koreakrigen pågik fra 1951.

Panmunjom (Hangul: 판문점, Hanja: 板門店, McCune-Reischauer: P'anmunjŏm, revideret romanisering: Panmunjeom) er en landsby som ligger på de facto-grænsen mellem Nord og Sydkorea. I 1953 blev våbenhvileaftalen, som gjorde en ende på Koreakrigen, underskrevet her.

Bygningen, hvor aftalen blev underskrevet, står fortsat der, hvor den blev bygget, lige nord for grænselinjen, som går midt i den demilitariserede zone.

Grænsen er anset som en af de sidste rester fra den kolde krig. Samtaler mellem nord- og sydkoreanske myndigheder foregår i de lyseblå bygninger, som er beliggende i Panmunjom.


Developed by StudentB