Back Paolo Gentiloni Afrikaans ፓዖሎ ጄንቲሎኒ Amharic باولو جينتيلوني Arabic باولو جينتيلونى ARZ Paolo Gentiloni AST Paolo Gentiloni Azerbaijani Паала Джэнцілоні Byelorussian Паоло Джентилони Bulgarian পাওলো জেন্তিলোনি Bengali/Bangla Paolo Gentiloni Breton

Paolo Gentiloni

Paolo Gentiloni

(3. oktober 2019)
Europa-Kommissær for økonomi
Nuværende
Overtaget embede
1. december 2019
Del afVon der Leyen-kommissionen
ForegåendePierre Moscovici
Premierminister i Italien
Embedsperiode
12. december 2016 – 1. juni 2018
PræsidentSergio Mattarella
ForegåendeMatteo Renzi
Efterfulgt afGiuseppe Conte
Udenrigsminister i Italien
Embedsperiode
31. oktober 2014 – 12. december 2016
PremierministerMatteo Renzi
ForegåendeFederica Mogherini
Efterfulgt afAngelino Alfano
Kommunikationsminister i Italien
Embedsperiode
17. maj 2006 – 8. maj 2008
PremierministerRomano Prodi
ForegåendeMario Landolfi
Efterfulgt afClaudio Scajola
Formand for Partito Democratico
Embedsperiode
17. marts 2019 – 22. februar 2020
LederNicola Zingaretti
ForegåendeMatteo Orfini
Efterfulgt afValentina Cuppi
Medlem af Deputeretkammeret i Italiens parlament
Embedsperiode
30. maj 2001 – 30. ovember 2019
Personlige detaljer
Født22. november 1954 (69 år)
Rom, Italien
Politisk partiPartito Democratico
Uddannelses­stedSapienza - Università di Roma
ReligionKatolicisme
Underskrift
Links
Paolo Gentilonis hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Paolo Gentiloni Silveri (født 22. november 1954 i Rom, Italien) er en italiensk politiker, som siden december 2019 har været Europa-Kommissær for økonomi i von der Leyen-kommissionen.[1] Tidligere var han Italiens premierminister fra december 2016 til juni 2018.[2]

Efter en karriere i lokalpolitik blev Gentiloni valgt til Deputeretkammeret i Italiens parlament i 2001. Han var med i Romano Prodis regering som minister for kommunikation fra 2006 til 2008.[3] I 2007 var han med til at stifte Partito Democratico (PD), og blev senere formand for partiet fra 2019 til 2020.[4] Gentiloni var udenrigsminister fra 2014 til 2016 i Matteo Renzis regering. Renzi trak sig som følge af nederlaget ved folkeafstemningen om ændringer i Italiens grundlov 2016 som ikke blev vedtaget. Efter interne diskussioner i Partito Democratico fik Gentiloni opbakning til at efterfølge Renzi, og præsident Sergio Mattarella udnævnte ham til premierminister 12. december 2016.[5]

Selvom han i starten blev betragtet som en overgangsfigur som premierminister, fik Gentiloni gennemført flere reformer som havde været undervejs i mange år, blandt andet gennemførelsen af et direktiv om livstestamenter og en ny valglov.[6][7] Han indførte også strengere regler for immigration og sociale ydelser i et forsøg at modstå flygtningekrisen i Europa.[8] Udenrigspolitisk byggede Gentiloni på sin tid som udenrigsminister ved at vise en stærk europæisk holdning, mens han også opbyggede tætte forhold med de arabiske lande i Den Persiske Bugt, og især gennemføre en normalisering af de italienske forbindelser med Indien efter flere års spændinger.[9][10] Gentiloni stoppede som premierminister efter Parlamentsvalget i Italien 2018. I september 2019 blev han nomineret af Conte-regeringen til at blive Italiens nye Europa-Kommissær, og blev økonomikommissær.

  1. ^ "Gentiloni at EC economic affairs - sources - English". ANSA.it (engelsk). 2019-09-09. Hentet 2019-09-10.
  2. ^ "Camera dei Deputati- Paolo Gentiloni Silveri". Camera (italiensk). Hentet 14. april 2019.
  3. ^ "Riforma tv, via libera al decreto Gentiloni". Corriere della Sera (italiensk). 13. oktober 2006. Hentet 14. april 2019.
  4. ^ "Primarie Pd, vince Zingaretti. Il comitato del neosegretario: "Siamo oltre il 67%. affluenza a 1milione e 800mila, meglio del 2017"". La Repubblica. 3. marts 2019. Hentet 3. marts 2019.
  5. ^ "Chi è Paolo Gentiloni, nuovo ministro degli esteri". Europa (italiensk). Arkiveret fra originalen 2. august 2016. Hentet 24. oktober 2016.
  6. ^ "Paolo Gentiloni, Italy's foreign minister, is picked to become the country's emergency prime minister". The Economist. 11. december 2006. Hentet 14. april 2019.
  7. ^ "Gentiloni, i punti di forza del suo modo di governare". Panorama (italiensk). 7. marts 2007.
  8. ^ "Italy is facing a surge of migration across the Mediterranean". The Economist (engelsk). 20. juli 2007. Hentet 14. april 2019.
  9. ^ "Gentiloni, investimenti in Africa" (italiensk). Agenzia Nazionale Stampa Associata. 29. januar 2018. Hentet 14. april 2019.
  10. ^ "Gentiloni in visita in India, chiuso il caso dei due marò". Libero (italiensk). 29. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. juli 2018. Hentet 14. april 2019.

Developed by StudentB