Park Chung-hee

Park Chung-hee
Park Chung-hee
Personlig information
Kæle/øgenavn	高木正雄
Født	14. november 1917 ; Gumi, Sydkorea
Død	26. oktober 1979 (61 år) ; Jongno-gu, Sydkorea
Dødsårsag	Skudsår
Gravsted	Seoul National Cemetery
Politisk parti	Det demokratisk-republikanske parti
Far	Park Seong-bin
Mor	Baek Nam-ui
Søskende	Park Dong-hee,; Park Mu-hee,; Park Gwi-hee,; Park Han-saeng,; Park Jae-hee,; Park Sang-hee
Ægtefæller	Yuk Young-soo (fra 1950),; Kim Ho Nam (1936-1950)
Børn	Park Geun-hye,; Park Jae-ok,; Park Geun-ryeong,; Park Ji-man
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Manchukuos statslige Militærskole,; Koreas militærakademi,; Det kejserlige militærakademi
Beskæftigelse	Militærofficer, politiker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Den Italienske Republiks Fortjenesteorden,; De gunstige skyers orden,; Nigers Nationalorden,; Serafimerordenen,; Solens Orden i Peru med flere
Fængslet i	Seodaemun Fængsel
Signatur
	Fil:Park Chung-hee signature.svg, Park Chung-hee signature (2).svg
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Park Chung-hee (hangul: 박정희, hanja: 朴正熙, romanisering: Pak Chŏnghŭi, revideret romanisering: Bak Jeonghui, født 14. november 1917 i Gumi, Japansk Korea død 26. oktober 1979 i Seoul Republikken Korea) var en sydkoreansk officer og politiker. Han havde baggrund som general i Sydkoreas hær, og tog magten i Sydkorea ved et militærkup i 1961. Park var præsident frem til, at han blev myrdet af efterretningsleder Kim Jae Kyu i 1979.

Park har fået æren for, at landet oplevede en voldsom modernisering og økonomisk vækst gennem eksportorienteret industrialisering.^[1] Sydkorea var blandt verdens fattigste lande efter Koreakrigen 1950–1953 og regnes i dag som en af de fire tigerøkonomier. Samtidig var Parks regime et autoritært diktatur, og der forekom fængslinger, tortur og drab på politiske modstandere. Parks regime blev særlig autoritært efter 1971. Regimet er også blevet beskrevet som konservativt og statskorporativistisk^[2] eller fascistisk.^[3] Han er også blevet kritiseret for at have kæmpet på japansk side under 2. verdenskrig.

I 1999 blev han (sammen med den nordkoreanske leder Kim Il-sung) kåret til én af 1900-tallets ti største asiater af Time.^[4]

^ Pyŏng-chʻŏn Yi (2006). Developmental Dictatorship and the Park Chung-hee Era: The Shaping of Modernity in the Republic of Korea (engelsk). Homa & Sekey Books. ISBN 1-931907-28-5.
^ Kim Byung-kook; Vogel, Ezra F., red. (2011). The Park Chung-hee Era: The Transformation of South Korea (engelsk). Harvard University Press. s. 125. ISBN 0-674-05820-8.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
^ Kohli, Atul (2004). State-Directed Development: Political Power and Industrialization in the Global Periphery (engelsk). Cambridge University Press. s. 92.
^ Najari, Nisid (23. august 1999), "Asians of the Century", Time (engelsk), arkiveret fra originalen 25. august 2013, hentet 15. oktober 2015

[1] Pyŏng-chʻŏn Yi (2006). Developmental Dictatorship and the Park Chung-hee Era: The Shaping of Modernity in the Republic of Korea (engelsk). Homa & Sekey Books. ISBN 1-931907-28-5.

[2] Kim Byung-kook; Vogel, Ezra F., red. (2011). The Park Chung-hee Era: The Transformation of South Korea (engelsk). Harvard University Press. s. 125. ISBN 0-674-05820-8.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)

[3] Kohli, Atul (2004). State-Directed Development: Political Power and Industrialization in the Global Periphery (engelsk). Cambridge University Press. s. 92.

[4] Najari, Nisid (23. august 1999), "Asians of the Century", Time (engelsk), arkiveret fra originalen 25. august 2013, hentet 15. oktober 2015

[1]

[2]

[3]

[4]