Paulus

For alternative betydninger, se Paulus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Paulus)

Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8). Han og Simon Peter var de betydeligste missionærer i kirkens tidlige historie og de vigtigste tidlige kristne. I modsætning til de 12 apostle kendte Paulus ikke Jesus, men han blev omvendt ved at se den opstandne Jesus i et syn. Ifølge Apostlenes Gerninger (Ap.G.) fik han dette syn på en rejse fra Jerusalem til Damaskus i Syrien. (Ap.G. 9,3-9; jf. 1. Korintherbrev 15,8-9) Han understregede, at hans kald til at være apostel skyldtes dette syn: "Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus." (Gal. 1,12)

Paulus´ liv beskrives udførligt i Apostlenes Gerninger, så det er muligt at sammenligne denne beskrivelse af hans liv med hans egne beretninger i hans breve. Disse breve skrev han hovedsageligt til de menigheder, som han havde grundlagt eller besøgt. Han var berejst og besøgte Cypern, Lilleasien (det moderne Tyrkiet), Makedonien, Grækenland, Kreta og Rom, hvorved han bragte evangeliet til jøderne og siden til hedningerne.

I sine breve fortæller Paulus ikke meget om Jesu liv og undervisning. Hans mest direkte reference til Jesus omhandler den sidste nadver (1. Korintherbrev 11,17-34) og Jesu død og opstandelse (1. Korintherbrev 15,1-8). Han henviser kun sparsomt til Jesu undervisning. Det rejser spørgsmålet om sammenhængen mellem Paulus´ beretning om Jesus og evangeliernes beretning om ham. Nogle, bl.a. Adolf Harnack, har fremsat det synspunkt, at Paulus´ Kristus er en anden end den Jesus, der er kendt fra evangelierne.

Paulus kaldes ofte kirkens første teolog. Han gennemtænkte indholdet af den kristne tro og har haft en afgørende indflydelse på senere kristen teologi (f.eks. Martin Luthers teologi).