Back Аелементқәа рпериодикатә система Abkhazian Periodieke tabel Afrikaans Periodensystem ALS የንጥረ ነገሮች ሠንጠረዥ Amharic Tabla periodica d'os elementos AN आवर्त सारणी ANP الجدول الدوري Arabic طابلو دوري ARY جدول دورى ARZ পৰ্যাবৃত্ত তালিকা Assamese

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout
Flere forfattere har forsøgt med alternative måder at afbilde det periodiske system på. Spiralformer er kendt siden 1960'erne. Her er en nyere gengivelse af den amerikanske kemiker James Franklin Hydes variant af en spiral fra 1976 som er udformet med carbon og silicium på centrale pladser i midten af spiralen.[1]

Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom grundstoffer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber. Generelt gælder det indenfor enhver række, at metallerne er i venstre side og ikkemetallerne er i højre side.

Rækkerne i systemet kaldes perioder; søjlerne kaldes grupper. Seks grupper har navne såvel som numre: for eksempel kaldes gruppe 17-grundstoffer for halogener og gruppe 18-grundstoffer for ædelgasser. Det periodiske system kan bruges til at udlede forholdene mellem grundstoffernes egenskaber og forudsige egenskaberne for nye grundstoffer, der endnu ikke er blevet opdaget eller syntetiseret. Det periodiske system er et nyttigt framework til analyse af kemisk opførsel og bruges bredt indenfor kemi og andre videnskaber.

Dmitrij Mendelejev udgav i 1869 det første anerkendte periodiske system. Han udviklede sit system for at illustrere de periodiske tendenser i egenskaberne blandt de dengang kendte grundstoffer. Mendelejev forudsagde også nogle egenskaber for dengang ukendte grundstoffer, som han forventede ville udfylde nogle huller i hans system. De fleste af hans forudsigelser blev bevist at være korrekte, da de pågældende grundstoffer efterfølgende blev opdaget. Mendelejevs periodiske system er sidenhen blevet udvidet og forfinet i takt med opdagelsen eller syntetiseringen af flere nye grundstoffer og udviklingen af nye teoretiske modeller til at forklare kemisk opførsel.

Alle grundstofferne fra atomnummer 1 (hydrogen) til 118 (oganesson) er blevet opdaget eller syntetiseret. De seneste tilføjelser (grundstof 113, 115, 117 og 118) blev bekræftet af IUPAC 30. december 2015.[2] De første 94 grundstoffer eksisterer naturligt, selvom nogle kun findes i spormængder og blev syntetiseret i laboratorier, før de blev fundet i naturen.[n 1] Grundstofferne med atomnumrene 95 til 118 er kun blevet syntetiseret i laboratorier, kernereaktorer[3] eller ved kernevåbensprængninger. Flere syntetiske radionuklider af naturligt forekommende grundstoffer er også blevet produceret i laboratorier. Der forsøges aktivt at syntetisere grundstoffer med højere atomnumre.

  1. ^ Benfey, Theodor (2009), "The Biography of a Periodic Spiral" (PDF), Bulletin for the History of Chemistry, vol. 34, no. 2, s. 141-145
  2. ^ "Chemistry: Four elements added to periodic table". BBC News.
  3. ^ Emsley, J. (2011). Nature's Building Blocks: An A-Z Guide to the Elements (New udgave). New York, NY: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-960563-7.


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "n", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="n"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

Developed by StudentB