Pesticid

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Plakat for at fremme brugen af pesticider under dyrkning af sejrshaver under 2. verdenskrig.

Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige. På grund af pesticidernes biologiske aktivitet, omtales de som aktivstoffer og udgør derfor også en potentiel sundhedsrisiko for mennesker, idet for eksempel mange pesticider har hormon-lignende aktivitet, er lipofile, dvs. fedtopløselige; de er svært nedbrydelige i menneskekroppen og i naturen og betegnes derfor som persisterende organiske forurenere.[1]

I Danmark må der kun bruges pesticider, der er optaget på listen over godkendte bekæmpelsesmidler[2]. Som overalt i verden er landbruget også i Danmark den danske storforbruger af pesticider, og der er en diskussion i offentligheden om forbrugets størrelse og begrænsning, specielt under hensyn til nedsivning af pesticiderne til grundvandet.[3] Miljøministeriets statistik indeholder fra 2012 oplysninger om både behandlingshyppighed og pesticidbelastningsindikator.[4] Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange markernes sprøjtes, mens belastningsindikatoren viser, hvad der sprøjtes med, og hvor meget miljø og sundhed belastes. For om muligt at begrænse bi-sygdommen CCD har EU i april 2013 indført et to-årigt forbud mod tre neonicotinoider (clothianidin, imidacloprid og thiametoxam), der er nogle meget anvendte og meget toxiske insekticider.[5][6]

  1. ^ Impact of Pesticides on Environmental and Human Health. Toxicology Studies 2015
  2. ^ "Godkendte bekæmpelsesmidler". Arkiveret fra originalen 6. august 2010. Hentet 31. oktober 2010.
  3. ^ Gift i drikkevandet: 3 ubehagelige fund. Danmarks Naturfredningsforening 2018
  4. ^ Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2012
  5. ^ Mistænkte bi-dræbere forbydes i to år. Viden.dr, april 2013
  6. ^ Bees & Pesticides: Commission to proceed with plan to better protect bees. European Commission, Press release, Brussels, 29 April 2013

Developed by StudentB