Pietro Mascagni | |
---|---|
Information | |
Født | Pietro Antonio Stefano Mascagni 7. december 1863 Livorno, Italien |
Død | 2. august 1945 (81 år) Rom, Italien |
Gravsted | Cimitero della Misericordia |
Statsborger | Kongeriget Italien |
Sprog | Italiensk |
Genre | Opera |
Beskæftigelse | Dirigent, komponist |
Kendte værker | |
Cavalleria rusticana, Iris[1], L'amico Fritz | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Pietro Mascagnis hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Pietro Mascagni (født 7. december 1863 i Livorno, død 2. august 1945 i Rom) er en af de vigtigste italienske operakomponister fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Mascagnis mesterværk, Cavalleria rusticana (1890), blev en af de største sensationer i operahistorien. Operaen vandt musikudgiveren Sonzognos konkurrence for unge operakomponister. Denne opera indledte verismen.
Man har ofte anført, at Mascagni kun havde dette ene "hit", og at han ikke kunne følge succesen op, men det er ikke korrekt. Operaerne L'Amico Fritz og Iris har også nydt stor popularitet i Europa. Mascagni sagde selv, at Iris på et tidspunkt var hyppigere opført end Cavalleria Rusticana i Italien.
Mascagni skrev 15 operaer og en operette og flere orkester- og korværker, bl.a. to ungdomssymfonier foruden sange og klavermusik. Han havde stor succes i sin egen levetid, både som komponist og dirigent.
Mascagni gentog aldrig sig selv. Man finder mange stilarter i Mascagnis operaer: den stærke sicilianske følelse i Cavalleria Rusticana, den asiatiske stemning i Iris, idyllen i L'Amico Fritz, det franske lydbillede i Isabeau, den krasse verisme i Il Piccolo Marat. Mascagni kunne tilpasse sit veristiske udtryk efter det dramatiske behov.