Pilgrimmene (eng. Pilgrims, Pilgrim Fathers el. Pilgrim Mothers) er et almindeligt benyttet navn for de tidligste nybyggere i Plymouth kolonien (nuv. Plymouth, Massachusetts). De var en gruppe engelske religiøse separatister som emigrerede fra Europa til Nordamerika i begyndelsen af det 17. århundrede med det mål, at etablere en koloni, hvor de frit kunne praktisere deres puritanske religion og leve i overensstemmelse med deres egne love.
Lederne af kolonisterne kom fra en religiøs menighed, der tidligere var flygtet fra den politisk ustabile region East Midlands i England til de mere fredelige Nederlande. Bekymringer over muligheden for at gruppen skulle miste sin kulturelle og religiøse identitet førte til, at gruppen ville forsøge, at etablere en bosættelse i den Nye Verden. De økonomiske midler fik de fra engelske investorer, men kolonisterne blev hurtigt mødt af en lang række af problemer; herunder bureaukrati, utålmodige investorer, interne konflikter, sabotage, storm, sygdom og usikre relationer til de oprindelige indbyggere i det land de kom til. Den koloni de oprettede i 1620 blev imidlertid den kun anden succesfulde engelske bosættelse i det, der siden blev til USA. De er derfor blevet et centralt tema i amerikansk historie og selvforståelse.[kilde mangler]