Pjotr Iljítj Tjajkovskij | |
---|---|
Information | |
Født | 25. april 1840 Votkinsk, Vjatka guvernement |
Død | 25. oktober 1893 (53 år) Sankt Petersborg |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Kolera |
Gravsted | Tikhvinskoje kirkegård |
Statsborger | Det Russiske Kejserrige |
Bopæl | Alapajevsk, Votkinsk, Klin, Clarens, Firenze, Rom, Europa, Moskva, Sankt Petersborg |
Far | Ilja Petrovitj Tjajkovskij |
Mor | Aleksandra Tjajkovskij |
Søskende | Anatol Tjajkovskij, Modest Tjajkovskij, Ippolit Iljitsj Tsjajkovskij, Aleksandra Davydov |
Ægtefælle | Antonina Miljukova (1877-1877) |
Sprog | Fransk, tysk, russisk |
Genre | Opera, romantikkens musik, ballet med flere |
Beskæftigelse | Musikkritiker, dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, selvbiograf, dagbogsskribent, koreograf, oversætter, komponist, pianist med flere |
Aktive år | 1861-1893[1] |
Påvirket af | Nikolaj Rubinstein & Anton Rubinstein[2] Wolfgang Amadeus Mozart[3] |
Har påvirket | York Bowen |
Instrumenter | |
Klaver | |
Kendte værker | |
• Klaverkoncert nr. 1 • Nøddeknækkeren • Svanesøen • 1812-ouverturen • Symfoni nr. 6 | |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Pjotr Ilítj Tjajkovskij (russisk: Пётр Ильи́ч Чайко́вский, tr. Pjotr Iljítj Tjajkóvskij, født 7. maj 1840, Votkinsk (russisk: Воткинск), død 6. november 1893, Sankt Petersborg) var en russisk, nationalromantisk komponist. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af varig kvalitet.
Hans mest kendte værker er de tre sidste symfonier (4, 5 og 6), balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose, 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker Slavisk March, 1812-ouverturen, Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen. Han skrev operaer, hvoraf Spar Dame og Eugen Onegin er de mest kendte.
Stilistisk spænder hans musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik.[kilde mangler]
Tjajkovskij talte som seksårig russisk, fransk og tysk.[4] Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet, men da konservatoriet i Sankt Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet og begyndte at studere komposition hos den europæisk inspirerede Anton Rubinstein. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe De mægtige fem, men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik. "Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa.
Tjajkovskijs livsopfattelse er udtrykt i programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne (ledemotiv) fører til mismod og klage (hovedtema), hvorefter det drømmende sidetema luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.