Polyb

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Polyb Hellenismen
Personlig information
Født	200 f.v.t. Megalopolis, Grækenland
Død	120 f.v.t. Grækenland
Dødsårsag	Hestestyrtning
Far	Lycortas
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Historiker, forfatter, militærperson
Kendte værker	Historier
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Polybios (Græsk: Πολύβιος, transskription: Polýbios; født ca. 203 f.Kr., død 120 f.Kr.), undertiden benævnt Polybius eller blot Polyb, var en græsk historiker, som levede i hellenismen.

Han er bedst kendt for sit historiske værk Historier (græsk: Ἱστορίαι), som handler om Roms opståen og opblomstring i Middelhavet i det tredje og andet århundrede f.Kr. Værket dækker perioden 264-146 f.Kr. og beskriver detaljerede begivenheder i Italien, den Iberiske Halvø, Grækenland, Makedonien, Syrien, Egypten og Afrika, heriblandt de puniske krige og makedonske krige. I værkwr anser Polybios pålidelighed og dygtighed for vigtigere end en svungen stil. Hans historiske forlæg er især værker af Ephoros, Theopompos, Timaios, Callisthenes og Fabius Pictor.^[1]

Polybios var søn af en fremtrædende og ledende politiker fra Megalopolis (nutidens Megalopoli, Grækenland) ved navn Lykortas.^[2] I løbet af sine første 30 år var Polybios således i stand til at iagttage, på første hånd, de politiske og militære anliggender i Megalopolis og opnåede erfaring som statsmand.^[3] I sine tidlige år ledsagede han ligeledes sin far, mens han rejste rundt som ambassadør.^[4]

Han var blandt de 1000 gidsler, som det Akaiske Forbund efter slaget i Pydna i 168 f.Kr. måtte sende til Rom. Her blev han optaget blandt Scipioerne, en af Roms ledende slægter. Polybios blev lærer for Scipio Æmilianus og var på den måde tæt på magtens centrum. Han fik kendskab til romerske forhold og tænkemåde; det gjorde det muligt for ham at skrive sit værk Historier, hvori han søger at beskrive og forklare, hvordan Rom erhvervede sig herredømmet over Middelhavet.

De fleste af Polybios' værker er gået tabt, men Historier er for en stor del overleveret. Den handler om tiden fra 264 f.Kr. til Korinths og Karthagos ødelæggelse i 146 f.Kr.. Polybios er førstehåndsvidne til de puniske krige, hvilket gør ham uhyre interessant. Da værket hovedsageligt handler om, hvordan Romerriget blev en stormagt, regnes det til den romerske historieskrivning, til trods for at det er skrevet på græsk.

Polybios viser stor interesse for statskundskab. I 6. bog af Historier beskriver han den romerske forfatning og spekulerer over, hvad den optimale forfatning er. Han sammenligner Rom og Sparta, fordi de begge har en blandingsforfatning, dvs. en forfatning, der både indeholder elementer af monarki, aristokrati og demokrati. De negative modstykker er (tyranni, oligarki og ochlokrati) og er ikke en del af forfatningen. Det anser Polybios for noget positivt. Hans tanker viser, at han er meget inspireret af Thukydid, men også af Herodot, Xenofon og Aristoteles.

1. ^ Om Polybius' brug af kilder, se Introduction,Loeb classical pp.xvi-xix.
2. ^ Som reference,se Introduction,Loeb classical
3. ^ Walbank, F. W. (2014). Philip V of Macedon. New York: Cambridge University Press. s. 278. ISBN 9781107630604.
4. ^ Sorek, Susan (2012). Ancient Historians: A Student Handbook. Continuum. s. 76. ISBN 9781441111357.