Polygami (gr. πολυγαμία polygamía, af πολύς polýs "mange" og γάμος gámos "ægteskab") er betegnelsen for et ægteskab, hvor en person er gift med to eller flere samtidig. Polygami er modsat monogami, hvor kun to er gift. Er én gift med to ægtefæller, er det bigami. De fleste lande har som Danmark lovgivning imod polygami, men bigami eller andre former for polygami er andre steder[hvilke?] normal praksis.[kilde mangler]