Polynesien (fra græsk, poly = mange og nesos = ø) er en stor gruppe af over 1.000 øer i det centrale og sydlige Stillehav. Geografisk danner Polynesien en trekantet form, hvor de tre spidser af trekanten er ved henholdsvis Hawaii, New Zealand og Påskeøen. Af andre væsentlige øgrupper kan nævnes Samoa, Tonga og Fransk Polynesien.