Postkolonialisme

Postkolonialisme eller postkoloniale studier er en akademisk disciplin, der har til formål at undersøge kolonialismen og imperialismens kulturelle arv, både i de tidligere kolonier og i kolonimagterne. Det postkoloniale (egtl.:"det efterkoloniale") kan betyde både tiden, der kommer efter kolonitiden, og den måde, hvorpå den kulturelle imperialisme fortsat påvirker de tidligere kolonier, efter at disse blev frie nationer.^[1] Postkolonialismen kombinerer metoder og teorier fra samfundsvidenskab og humaniora, og er inspireret af både postmodernismen og poststrukturalismen. Fra poststrukturalismen har disciplinen lånt forskellige koncepter, blandt andet Michel Foucaults teorier om forholdet mellem viden og magt, og Jacques Derridas metode til dekonstruktion af sproget.^[2] Grundlæggende er postkoloniale studier en undersøgelse af forholdet mellem (tidligere) kolonier og kolonimagter, samt det sprog og de narrativer der omgiver kolonialismen, hvor målet er at dekonstruere det koloniale.^[3]

Blandt de vigtigste postkoloniale teoretikere kan nævnes Frantz Fanon, Edward Said, Homi K. Bhabha, Gayatri Chakravorty Spivak og Achille Mbembe.

1. ^ Gregers Friisberg
2. ^ McLeod, John. Beginning Postcolonialism. 2. Edition, Reprinted ed. Manchester: Manchester UP, 2010. Print. Beginnings. 27
3. ^ Young, Robert J.C. Postcolonialism, a Very Short Introduction. Oxford: Oxford UP, 2003. Print.