En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat. Professoren er højest placeret i det akademiske hierarki på universitetet; under professoren findes fx docenter, lektorer og adjunkter. En professor kan fungere som leder for en forskergruppe eller en afdeling på et universitetsinstitut og have ansvar for dets drift.
En ansøger til et professorat bedømmes normalt af et bedømmelsesudvalg på baggrund af de kvalifikationer, der stilles krav om i det pågældende stillingsopslag. Dog skal der under alle omstændigheder dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren til professoratet har været med til at udvikle fagområdet.[1]
På visse uddannelsesinstitutioner, fx Kunstakademiet, er professorstillingerne tidsbegrænsede.
Professorerne blev fra 1679 tildelt en række privilegier i forlængelse af dem, Christian V havde givet til "borgerligt fødte betjente".[2] En virkelig professor i rangfølgen fik plads i rangen fra 1746, placeret i 4. klasse.[3] Fra 1800-tallet blev professorer indplaceret i rangfølgens 3. klasse og opnåede dermed i forlængelse af forordningen om rang fra 1808 personlig rangadel [4], og de blev som følge heraf tiltalt "Høj- og velbårne", mens en professorinde (professors hustru)[5] blev tiltalt "Deres Nåde".[6] (Titulaturerne for de forskellige rangklasser er bortset fra "Excellence" for medlemmerne af 1. rangklasse gået af brug, men aldrig formelt afskaffet). Ved den seneste forordning om rang (1953) blev professorerne fortsat indplaceret i 3. klasse.[7]
På engelsk kaldes en universitetslektor associate professor og en universitetsadjunkt assistant professor - de betegner altså ikke en professor, som i stedet kan kaldes full professor.