Back الحقبة التقدمية Arabic Proqressiv dövr Azerbaijani Progressive Era German Progressive Era English Progresisma Erao Esperanto Era progresista Spanish Progresseerumise ajastu Estonian عصر ترقی‌خواهی Persian Progressiivisuuden kausi Finnish Ère progressiste French

Progressive periode

Se også Se også: USA's historie (1865–1918).
President Theodore Roosevelt
President William Howard Taft
President Woodrow Wilson
Præsidenterne Theodore Roosevelt, 1901–09 (til venstre), William Howard Taft, 1909–13 (i midten) og Woodrow Wilson, 1913–21 (til højre) var de vigtigste progressive præsidenter; under deres administrationer oplevede det amerikanske samfund markant social og politisk forandring.

Den progressive periode (eng.: "The Progressive Era") er en betegnelse for en periode i amerikansk historie fra 1890'erne til 1920'erne, der var præget af udbredt social aktivisme og gennemgribende politiske reformer over hele landet .[1][2] Den progressive bevægelse forsøgte at adressere problemer forårsaget af en rivende industrialisering, urbanisering, immigration, korruption i staten og endvidere den enorme koncentration af industrielt ejerskab med monopolerne. Progressive reformatorer var forfærdede over den alarmerende udbredelse af slumkvartere, fattigdom og udnyttelse af arbejdskraften. Adskillige overlappende progressive bevægelser bekæmpede, det de opfattede som sociale, politiske og økonomiske dårligdomme og lidelser ved at fremme demokrati, videnskabelige metoder og professionalisme, regulere erhvervslivet, beskytte naturen samt forbedre arbejds- og leveforholdene for byernes fattige.[3]

Bevægelsen var først og fremmest rettet mod korrupte udemokratiske politiske maskiner og deres chefer. For at revitalisere demokratiet etablerede de progressive direkte primærvalg, direkte valg af senatorer (fremfor delstatslige lovgivende forsamlinger), initiativer og folkeafstemninger[4] og kvinders valgret, der blev støttet for at fremme demokratiet og bringe en "renere' kvindelig stemme ind i arenaen.[5] Mange progressive støttede Spiritusforbuddet i USA,[6] fordi de mente, at det var nøglen til at eliminere korruptionen i datidens politik med de lokale chefer og saloonerne og forbedre sociale forhold.

De kæmpede også for regulering af monopoler (eng.:"Trust Busting") og virksomheder gennem antitrust love (monopol- og trustregulering). Disse antitrust love blev betragtet som et middel til at fremme den lige konkurrence, hvilket var til legitime konkurrenters fordel. Progressive talte også for nye statslige agenturer fokuseret på regulering af brancherne.[7]

Mange aktivister deltog i bestræbelserne anvende videnskabelige, medicinske og ingeniørmæssige løsninger i et reformarbejde af staten og uddannelse og fremme forbedringer indenfor adskillige felter herunder medicin, finans, forsikring, finans, jernbaner, kirker og mange andre områder. De progressive tilstræbte en professionalisering og videnskabeliggørelse af de samfundsvidenskabelige fag, især historie,[8] økonomi,[9] og statskundskab[10] og øge effektiviteten med videnskabelig styring efter Taylorismens principper.[11][12]

Til at starte med opererede bevægelsen hovedsageligt på lokale plan; senere udvidede den sig til delstatsligt og nationalt/føderalt plan. Progressive ledere var ofte fra den uddannede middelklasse og adskillige progressive reformbestræbelser fik støtte fra jurister, lærere, læger, præster, forretningsfolk og arbejderklassen.[13]

  1. ^ John D. Buenker, John C. Burnham, and Robert M. Crunden, Progressivism (1986) pp 3–21
  2. ^ Arthur S. Link, "What Happened to the Progressive Movement in the 1920s?." American Historical Review 64.4 (1959): 833–851.
  3. ^ "Progressive Era to New Era". Library of Congress.Public Domain Denne artikel indeholder tekst fra denne kilde, som er i public domain.
  4. ^ "United States History. The Progressive Era Key Facts". Britannica.
  5. ^ On purification, see David W. Southern, The Malignant Heritage: Yankee Progressives and the Negro Question, 1900–1915 (1968); Southern, The Progressive Era And Race: Reaction And Reform 1900–1917 (2005); Norman H. Clark, Deliver Us from Evil: An Interpretation of American Prohibition (1976) p 170; and Aileen Kraditor, The Ideas of the Woman Suffrage Movement: 1890–1920 (1967). 134–36
  6. ^ James H. Timberlake, Prohibition and the Progressive Movement, 1900–1920 (1970) pp. 1–7.
  7. ^ Michael Kazin; et al. (2011). The Concise Princeton Encyclopedia of American Political Turn up History. Princeton University Press. s. 181. ISBN 978-1400839469.
  8. ^ Richard Hofstadter, The Progressive Historieans: Turner, Beard, Parrington (1968)
  9. ^ Joseph Dorfman, The economic mind in American civilization, 1918-1933 vol 3, 1969
  10. ^ Barry Karl, Charles E. Merriam and the Study of Politics (1975)
  11. ^ Lewis L. Gould, America in the Progressive Era, 1890–1914 (2000)
  12. ^ David B. Tyack, The One Best System: A History of American Urban Education (Harvard UP, 1974), p. 39
  13. ^ George Mowry, The California Progressives (1963) p 91.

Developed by StudentB