Back محافظات إيران Arabic ليستة المحافظات الايرانيه ARZ Provincies d'Irán AST Ираналъул провинцияби AV İran ostanları Azerbaijani ایران اوستانلاری AZB ইরানের প্রদেশসমূহ Bengali/Bangla Proviñsoù Iran Breton Iranske pokrajine BS Províncies de l'Iran Catalan

Provinser i Iran

Kort over Irans provinser

Iran er inddelt i 30 provinser. De iranske provinser kaldes for ostan (persisk: استان ostān, flertal استانھا ostānhā). En ostan er en officiel geografisk underafdeling i Iran. Pr. 2006, har Iran 30 Ostan og hver Ostan har en markaz-e ostan (persisk: مرکز markaz, betyder centrum), der er hovedbyen og flere shahrestan. Hver ostan har også en Ostandari, en styrelse der koordinerer alle regerings- og statskontorer og organisationer indenfor en ostan, oftest lokaliseret i hovedbyen af provinsen. Lederen af Ostandari kaldes en Ostandar (persisk: استاندار ostāndār) og er guvernøren, som er den højeste autoritet i en ostan.

Indtil 1950, var Iran inddelt i 12 provinser: Ardalan, Aserbajdsjan, Baluchestan, Fars, Gilan, Araq-e Ajam, Khorasan, Khusistan, Kerman, Larestan, Luristan og Mazandaran. [1] I 1950 blev Iran reorganiseret til at danne ti provinser: Gilan; Mazandaran; Øst Aserbajdsjan; Vest Aserbajdsjan; Kermanshah; Khuzestan; Fars; Kerman; Khorasan; Isfahan.[1] Fra 1960 til 1981 blev der en efter en givet provinsstatus til flere underdelinger af Iran. Efter dette er der blevet dannet flere nye provinser. For nylig i 2004 blev provinsen Khorasan delt ind i tre nye provinser [2].

Hver provins er yderligere inddelt i regioner eller amter, kaldet for shahrestan (persisk: شهرستان shahrestān) og hver shahrestan er inddelt i mindre kommuner kaldet bakhsh (persisk: بخش bakhsh). Der er som regel nogle byer (persisk: شهر shahr) og landsbyer (persisk: دهستان dehestān) i hver bakhsh og en af disse er dens hovedby. Ifølge Irans Statistiske Centers hjemmeside var disse tal gældende for slutningen af marts 2005, hvilket var slutningen af den iranske kalender år 1385.

  • Antal af Ostan (provins): 30
  • Antal af Shahrestan (region): 324
  • Antal af Bakhsh (kommune) : 865
  • Antal af Shahr (by) : 982
  • Antal af Dehestan (landsby): 2378
Nr. Provins / Ostan Hovedby Areal (km²)[3] Indbyggertal[4] Tæthed
(Mennesker/km²) 		Shahrestan
1 Teheran[5] Teheran 18.814 12.150.742 645.8 13
2 Qom[6] Qom 11.526 1.064.456 92,4 1
3 Markazi[7][8] Arak 29.130 1.361.394 46,7 10
4 Qazvin[9] Qazvin 15.549 1.166.861 75,0 5
5 Gilan Rasht 14.042 2.410.523 171,7 16
6 Ardabil[10] Ardabil 17.800 1.257.624 70,7 9
7 Zanjan[11][8] Zanjan 21.773 970.946 44,6 7
8 Øst Aserbajdsjan Tabriz 45.650 3.500.183 76,7 19
9 Vest Aserbajdsjan Urmia[12] 37.437 2.949.426 78,8 14
10 Kurdistan[11] Sanandaj 29.137 1.574.118 54,0 9
11 Hamedan/Hamadan[13] Hamedan/Hamadan 19.368 1.738.772 89,8 8
12 Kermanshah[14] Kermanshah[14] 24.998 1.938.060 77,5 13
13 Ilam[13] Ilam 20.133 545.093 27,1 7
14 Luristan[15] Khorramabad 28.294 1.758.628 62,2 9
15 Khusistan Ahvaz 64.055 4.345.607 67,8 18
16 Chahar Mahaal og Bakhtiari[16] Shahrekord 16.332 842.002 51,6 6
17 Kohkiluyeh og Buyer Ahmad[15][17] Yasuj 15.504 695.099 44,8 5
18 Bushehr[18] Bushehr 22.743 816.115 35,9 9
19 Fars Shiraz 122.608 4.385.869 35,8 23
20 Hormozgan[19][20] Bandar Abbas 70.669 1.314.667 18,6 11
21 Sistan og Baluchistan[21] Zahedan 181.785 2.290.076 12,6 8
22 Kerman Kerman 180.836 2.432.927 13,5 14
23 Yazd[16][22] Yazd 129.285 958.318 7,4 10
24 Isfahan[8] Isfahan 107.029 4.454.595 41,6 21
25 Semnan[7][8] Semnan 97.491 589.512 6,0 4
26 Mazandaran Sari 23.701 2.818.831 118,9 15
27 Golestan[23] Gorgan 20.195 1.637.063 81,1 11
28 Nord Khorasan[24] Bojnourd 28.434 786.918 27,7 6
29 Razavi Khorasan[24] Mashhad 144.681 5.202.770 36,0 19
30 Syd Khorasan[24] Birjand 69.555 510.218 7,3 4
Iran Tehran 1.628.554 68.467.413 42,0 324
  1. ^ a b Gwillim Law, Statoids website. ""Provinces of Iran"". Hentet 2006-04-30.
  2. ^ Online udgave, Al-Jazeera Satellite Network. ""Iran breaks up largest province"". Hentet 2006-04-30.
  3. ^ ""General Characteristics of Ostans according to their administrative divisions at the end of 1383 (2005 CE)"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  4. ^ ""Population estimation by urban and rural areas, 2005"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  5. ^ Indtil 1986, var Teheran en del af provinsen Markazi.
  6. ^ Indtil 1995, var Qom en shahrestan i provinsen Teheran.
  7. ^ a b Oprindelig del af provinsen Mazandaran.
  8. ^ a b c d I 1986, blev nogle dele af provinsen Markazi overført til provinserne Isfahan, Semnan, og Zanjan.
  9. ^ I 1996-12-31, blev shahrestanerne Qazvin og Takestan separeret fra provinsen Zanjan fo at danne provinsen Qazvin.
  10. ^ Indtil 1993, var Ardabil en del af provinsen Øst Aserbajdsjan.
  11. ^ a b Oprindeligt del af provinsen Gilan.
  12. ^ Indtil 1979, var byen kendt som Rezaiyeh.
  13. ^ a b Oprindeligt del af provinsen Kermanshah.
  14. ^ a b Mellem 1979 og 1995 var provinsen Kermanshah og dens hovedby kendt som Bakhtaran.
  15. ^ a b Oprindeligt del af provinsen Khusistan.
  16. ^ a b Oprindeligt del af provinsen Isfahan.
  17. ^ Indtil 1990, var provinsen kendt som Bovir Ahmadi and Kohkiluyeh.
  18. ^ Oprindeligt del af provinsen Fars. Indtil 1977, var provinsen kendt som Khalij-e Fars (Persian Bukt).
  19. ^ Oprindelig del af provinsen Kerman. Indtil 1977, var provinsen kendt som Banader va Jazayer-e Bahr-e Oman (Havne og øer af søen Oman).
  20. ^ Provinsen Hormozgan indeholder flere øer som Qeshm, Lavan, Kish og Hormoz, samt Abu Musa øen, der er styret fælles af Iran og de Forenede Arabiske Emirater.
  21. ^ Indtil 1986, var provinsen kendt som Baluchestan and Sistan.
  22. ^ I 1986, blev dele af provinsen Kerman overført til provinsen Yazd. I 2002, blev Tabas shahrestan (areal: 55,344 km²) woverført fra provinsen Khorasan til Yazd.
  23. ^ I 1997-05-31, blev shahrestanerne af Aliabad, Gonbad-e-kavus, Gorgan, Kordkuy, Minudasht, og Torkaman sperareet fra provinsen Mazandaran for at danne provinsen Golestan.
  24. ^ a b c I 2004-09-29, blev Khorasan delt ind i tre provinser. Nord Khorasan; Razavi Khorasan; Syd Khorasan.

Developed by StudentB