Public Ivy er en gruppe offentlige universiteter i USA, hvor studieoplevelsen og den faglige kvalitet er på højde med Ivy League-universitetene, men hvor studiegebyret er betragteligt lavere. Normalt har disse universiteter betaling på 5-10.000 US dollar, mod et niveau på 30-35.000 dollar ved universiteterne, som tilhører Ivy league.
Begrebet "Public Ivy" blev opfundet af Richard Moll i bogen Public Ivys: A Guide to America's best public undergraduate colleges and universities (1985).
Begrebet "Public Ivy" defineres dels af Richard Moll i sin bog fra 1985 og dels i en senere gennemgang af amerikanske universiteter The Public Ivies: America's Flagship Public Universities (2001) af Howard og Matthew Green.