Racismeparagraffen

Overtrædelser af straffeloven
§ 110 eAfbrænding mv. af religiøse skrifter
§ 114Terrorparagraffen
§ 119Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123Vidnetrusler
§ 144Bestikkelse
§§ 171-2Dokumentfalsk
§§ 180-2Brandstiftelse
§§ 203-4Hasardspil
§ 216Voldtægt
§ 222Seksuelt misbrug af børn
§ 231Grooming
§ 232Blufærdighedskrænkelse
§ 235Børneporno
§ 237Drab
§ 244Vold
§ 245 aKvindelig omskæring
§ 261Frihedsberøvelse
§ 263Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 dPrivatlivets fred
§ 266Trusler
§ 266 bRacismeparagraffen
§ 267Ærekrænkelse
§ 268Bagvaskelse
§ 276Tyveri
§ 277Ulovlig omgang med hittegods
§ 278Underslæb
§ 279Bedrageri
§ 280Mandatsvig
§ 281Afpresning
§ 282Åger
§ 283Skyldnersvig
§ 288Røveri
§ 291Hærværk
§ 293Brugstyveri
§ 299 bOphavsretskrænkelser af
særlig grov karakter

Den danske straffelovs § 266 b, populært kaldet racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen, forbyder forhånelse eller nedværdigelse på grund af "race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering." Bestemmelsen blev oprindelig indført i 1939 med begrundelse i den antisemitisme, som inspireret af nazismen i Tyskland også var dukket op i Danmark.[1]

Antallet af sigtelser og domme efter racismeparagraffen har været stigende i løbet af 2010'erne. Mens der var 24 sigtelser i 2010, var tallet fordoblet til 48 i 2019. Antallet af domfældelser, hvor tiltalte blev kendt skyldig, steg fra 1 til 12 i de samme to år.[2]

  1. ^ "Forbuddet mod racistiske ytringer. Faktaark. Institut for Menneskerettigheder, april 2019". Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 23. juni 2020.
  2. ^ "Philip Sune Dam: Berlingske nuancerer: Er der racisme i Danmark? Artikel på berlingske.dk 14. juni 2020". Arkiveret fra originalen 26. juni 2020. Hentet 23. juni 2020.

Developed by StudentB