Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder. Radioteleskoper er grundlaget for radioastronomien. Radioteleskoper er typisk store parabolske antenner, der svarer til de kendte paraboler, der kommunikerer med satellitter. Radioteleskoperne bruges enkeltvis eller knyttet sammen i et net, et såkaldt array. I modsætning til optiske teleskoper kan radioteleskoper ikke kun bruges om natten, men også bruges i dagtimerne.
Da de astronomiske radiokilder, såsom planeter, stjerner, pulsarer, stjernetåger, sorte huller og galakser[1] er meget langt væk, vil radiobølger, der kommer fra dem, være ekstremt svage, så radioteleskoper er meget store antenner for at opsamle tilstrækkelig energi til at studere dem, og radioobservatorier vil fortrinsvis være placeret langt fra byer og menneskelig aktivitet for at undgå elektromagnetisk interferens fra radio, tv, radar, motorkøretøjer og andre støjende elektroniske aktiviteter.
Ved Thulebasen i Grønland er der i 2017 opført “The Greenland Telescope”, et 12 m radioteleskop som en del af Event Horizon Teleskope (EHT), der skal undersøge sorte huller.[2][3]