En randzone er et område, der afgrænser to forskellige biomer fra hinanden.[1] Begrebet kan også benyttes som to forskellige lokaliteters grænse mod hinanden.[2] Randzoner kan have forskellig størrelse, for eksempel lokalt eller regionalt som en zone mellem en mark og en skov.[3]. Randzoner (også betegnet som økozoner) er meget betydningsfulde biotoper. Årsagen til deres betydning er, at de både yder biotopen bag sig beskyttelse og samtidig fungerer som udvekslingssted for både den indre og den ydre biotops arter.[4][5]
Der vil ofte være en højere grad af biodiversitet i en randzone, end der er i de to tilgrænsende biotoper, fordi randzonen tilbyder en mosaik af nicher, som er en blanding af begge vegetationer.[3]
Randzonerne kan desuden fungere som vigtige spredningskorridorer for arter, der er under udbredelse til nye levesteder. Indikatorer for, at et område er en randzone kan være forandringer i farvespillet på græsser og planter eller forekomst af arter, som ikke findes i de tilstødende zoner. I områder, som indeholder randzoner vil der ofte være en hyppigere tilstedeværelse af sanglærker, idet disse søger områder med stor biodiversitet.[6]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet landavis