Recitativ

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Recitativ, talesang, hvor ordene fremsiges i et syngende tonefald, der følger ordaccenten, men ikke danner egentlige melodier. Recitativ, der må regnes til de allerældste musikalske former, har i mere stiliseret form spillet en betydelig rolle i den gamle kirkesang (se gregoriansk kirkesang) og senere i operaen, for hvilken kunstart recitativ under navn af "monodi" var en slags fødselshjælperske. Blandt de gamle komponister var ikke mindst Jean-Baptiste Lully (1632-1687)en fremragende recitativsætter.

Man skelner mellem secco-recitativ, den simpleste form af recitativ, der kun støttes af enkelte akkorder, og recitativ accompagnato, hvor instrumentalledsagelsen bliver mere eller mindre udarbejdet til selvstændige musikalske former. For den moderne opera er denne sidste form af recitativ den bærende kraft, rigtignok tillige stærkt udviklet og udvidet ved rig anvendelse af det symfoniske apparat i instrumentalledsagelsen, så at begrebet recitativ i gammel forstand dermed omtrent er udvisket.

I opera, kantate eller oratorium betegner udtrykket recitativ et afsnit, der reciteres; et talelignende sangforedrag.