Regeringen Mette Frederiksen II | ||||
---|---|---|---|---|
Danmarks 79. regering | ||||
2022 – i dag | ||||
Nuværende regering | ||||
Dannet | 15. december 2022 (1 år og 290 dage siden) | |||
Forkortelse | SVM-regeringen | |||
regeringen.dk | ||||
Ministre og partier | ||||
Regent | Margrethe 2. Frederik 10. | |||
Vicestatsminister | Jakob Ellemann-Jensen (2022-2023) Troels Lund Poulsen (2023-) | |||
Antal ministre | 25 | |||
Regeringspartier | Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne | |||
Parlamentarisk situation | Mindretals- og flerpartiregering[fn 1] | |||
Mandater | 85 / 179 (47 %) | |||
Historie | ||||
Valg | Folketingsvalget 2022 | |||
Valgperiode | 2022- | |||
Regeringsgrundlag | Ansvar for Danmark | |||
|
Regeringen Mette Frederiksen II har været Danmarks regering siden 15. december 2022. Den består af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. De har tilsammen 85 mandater bag sig i Folketinget, og er dermed en mindretalsregering.[2]
Da regeringen tiltrådte havde den 89 mandater, og selvom dette ikke var et flertal af Folketingets mandater, var det en de facto flertalsregering, da tre af de fire nordatlantiske folketingsmedlemer i Folketinget repræsenterede søsterpartier til Venstre og Socialdemokratiet og disse medlemmer traditionelt blander sig uden om dansk indenrigspolitik.[3]
Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, som hidtil ledede en regering bestående af Socialdemokratiet alene. Ved dronningerunden efter folketingsvalget 1. november 2022 ønskede et flertal imidlertid, at hun skulle undersøge mulighederne for at danne en flertalsregering. Til at begynde med talte hun med alle partier, men gennem de historisk lange seks ugers regeringsforhandlinger faldt stadig flere partier fra. Forhandlingerne endte 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen meddelte dronning Margrethe 2., at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville danne en regering.[2] Samme aften bekræftede Kongehuset regeringsdannelsen.[4] Radikale Venstre meddelte tidligere på dagen, at de hverken ville være støtteparti eller opposition til den nye regering.[5]
Partiformændene Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde deres politik og et regeringsgrundlag[6] på et pressemøde 14. december. Regeringen blev dannet dagen efter, hvor Dronning Margrethe modtog den på Amalienborg og den egentlige præsentation af regeringen og dens ministre fandt sted.[2][7]
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "fn", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="fn"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler