Regeringen Zahle II var Danmarks regering 21. juni 1913 – 30. marts 1920. Ministeriet fik en brat afslutning, da Christian 10. afsatte det imod Folketingets vilje og dermed indledte Påskekrisen.
Den bestod af følgende ministre:
- Konseilspræsident (fra 21. april 1918 statsminister) og Justitsminister: C.Th. Zahle
- Udenrigsminister:
- ad interim: Edvard Brandes til 24. juni 1913, derefter
- Erik J.C. Scavenius
- Søren Keiser-Nielsen til 28. april 1916, derefter
- Undervisningsminister: S. Keiser-Nielsen
- Kirkeminister: Th. V. Povlsen
- ad interim: J. Hassing-Jørgensen til 28. april 1916, derefter
- Christopher F. Hage
- Minister uden Portefeuille:
- Christopher F. Hage fra 20. marts til 28. april 1916,
- J.C. Christensen fra 30. september 1916 til 16. januar 1918,
- Christian Michael Rottbøll fra 30. september 1916 til 16. januar 1918,
- Thorvald Stauning fra 30. september 1916 (Fra 18. november 1918 overdraget ledelsen af indenrigsministeriets afdeling for sociale sager vedrørende arbejderforhold)
- H.P. Hanssen (Nørremølle) fra 24. juni 1919 (Fra 30. juni 1919 overdraget varetagelsen af anliggender vedrørende indlemmelsen af "de sønderjyske landsdele")
- Hannes Th. Hafstein til 21. juli 1914, derefter
- Sigurður Eggerz til 4. maj 1915, derefter
- Einar Arnórsson til 4. januar 1917, derefter
- Jón Magnússon,
- Sigurður Jónsson og
- Bjørn Kristjansson til 28. august 1917, derefter
- Sigurður Eggerz