Regnar Lodbrog | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 800-tallet Skandinavien, Danmark/Norge/Sverige |
Død | 800-tallet Northumbria, Storbritannien |
Far | Sigurd Ring |
Ægtefæller | Svanloga[1], Tora Borgarhjort, Lagertha, Aslaug Sigurdsdatter |
Børn | Ubbe, Ivar Benløs, Hvitserk Ragnarsson, Sigurd Orm-i-Øje, Rognvald Ragnarsson, Halvdan, Bjørn Jernside |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Viking |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (oldnordisk: Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England. Den historiske kerne kan være vikingehøvdingen Ragnar, der i spidsen for normannerhæren belejrede Paris i 845, så kong Karl den Skaldede betalte ham for at skåne byen.[2] Det er den først kendte kongelige tribut betalt til skandinaviske indtrængere. Ifølge nogle kilder tilbød kong Karl at betale 7.000 pund sølv; samtidige kilder beskriver tributten som betalt i guld.[3]
Regnar Lodbrog fra sagncyklussen er derimod en mytisk skikkelse. Hverken han eller hans far, Sigurd Ring, kan verificeres af uafhængige kilder. Regnar og hans sønneflok tillagdes i vestnordiske sagn eventyrlige bedrifter, uden smålige hensyn til historisk virkelighed. Sagnene er samlet i Regnar Lodbrogs saga.