Et rekognosceringsfly ((latin): recognoscere for 'undersøge', 'genkende') er et militærfly med det formål at udspionere fjenden fra luften. Tidligere var rekognosceringsfly ubevæbnede udgaver af hurtige kampfly, f.eks. Lockheed F-5 og Saab SF-37 Viggen, efterhånden udstyres almindelige jagerfly med kapsler med rekognosceringsudstyr (f.eks. F-16 med Red Baron-kapsler med infrarøde kameraer[1]).
Rekognosceringsfly medfører typisk fotoudrustning og billederne bliver først undersøgt efter landingen af fototydere. Efterhånden er det muligt at modtage real-time billeder under missionen. Fotorekognoscering kan anvendes til at udpege mål for senere luftangreb, og til at evaluere effektiviteten af luftangreb.
Rekognosceringsfly kan også udføre SIGINT, der er indsamling af fjendens elektroniske signaler, radar såvel som kommunikation[2]. Disse elektroniske opklaringsfly er oftest større fly med mange besætningsmedlemmer (f.eks. Boeing RC-135).
Nogle rekognosceringsfly er fra starten af designet som et sådant og kaldes ofte for "spionfly". Berømte spionfly er Lockheed U-2 og Lockheed SR-71 Blackbird fra CIA. Disse er blevet overflødiggjorte af bedre satellitter og droner. Sidstnævnte kombinerer den passive efterretningsindsamling med en offensiv kapacitet.