Back Serwiese Republiek Afrikaans Republica Serbia AN جمهورية صرب البوسنة Arabic جمهورية صرب البوسنه ARZ República Serbia AST Serb Respublikası Azerbaijani Серб Республикаһы Bashkir Рэспубліка Сербская Byelorussian Рэспубліка Сэрбская BE-X-OLD Република Сръбска Bulgarian

Republika Srpska

Republika Srpskas flag
Republika Srpska
Republika Srpskas placering i Europa
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Republika Srpska (RS) (serbisk: Република Српска) er en af de to autonome entiteter i Bosnien-Hercegovina, etableret den 9. januar 1992 under opløsningen af Jugoslavien. Dens status som en del af Bosnien-Hercegovina blev formelt anerkendt med indgåelsen af Dayton-fredsaftalen i december 1995, som afsluttede borgerkrigen i landet.[1]

Republika Srpska opstod som følge af tiltagende etniske og politiske spændinger i begyndelsen af 1990’erne. Bosnisk-serbiske ledere frygtede marginalisering i en uafhængig bosnisk stat og proklamerede derfor en selvstændig entitet. Med borgerkrigens udbrud i 1992 blev alle stridende parter anklaget for krigsforbrydelser, herunder etnisk udrensning, som ifølge internationale observatører markant ændrede befolkningssammensætningen i flere dele af landet. Dayton-fredsaftalen afsluttede krigen og etablerede en føderation bestående af to autonome entiteter: Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina.[2]

Geografisk er Republika Srpska beliggende i det nordlige og østlige Bosnien-Hercegovina, med grænser til Kroatien, Serbien og Montenegro. Regionen dækker cirka 49 % af landets samlede areal. Brčko-distriktet, som fungerer som en neutral zone under statslig kontrol, forbinder Republika Srpska med Føderationen Bosnien-Hercegovina.[3]

Ifølge folketællingen fra 2013 havde Republika Srpska en befolkning på cirka 1,2 millioner indbyggere. Af disse identificerede 81,5 % sig som serbere, mens 13,9 % var bosniakker og 2,4 % kroater. De markante demografiske ændringer i regionen, særligt i 1990’erne, skyldtes primært krigens begivenheder, herunder tvangsflytninger og store flygtningestrømme.[4]

Republika Srpska har en betydelig grad af autonomi inden for Bosnien-Hercegovina og har egne politiske institutioner, herunder en præsident, en regering og et parlament. Den administrative hovedstad er Banja Luka, selvom Sarajevo officielt forbliver hovedstad for hele landet. Republika Srpska deltager også i Bosnien-Hercegovinas roterende tredelte præsidentskab, som repræsenterer landets tre konstituerende folkegrupper: bosniakker, kroater og serbere. I 2022 var præsidentskabet sammensat af Željka Cvijanović for serberne, Denis Bećirović for bosniakkerne og Željko Komšić for kroaterne.[5]

Milorad Dodik blev præsident for Republika Srpska i 2022, mens Radovan Višković fungerer som premierminister. Regionens ledelse har gentagne gange været i konflikt med Bosnien-Hercegovinas centralregering, især i spørgsmål om forfatningsændringer og centralisering af magt. Republika Srpska har ofte modsat sig yderligere integration med resten af Bosnien-Hercegovina.[6]

Økonomisk er Republika Srpska afhængig af en kombination af industri, landbrug og servicesektoren. Centrale sektorer omfatter energiproduktion, metalforarbejdning og fremstilling, mens servicesektoren – herunder handel og turisme – oplever stigende vækst. Krigen i 1990’erne ramte regionens økonomi hårdt, men international bistand og udenlandske investeringer har bidraget til en gradvis genopretning.[7]

Dayton-fredsaftalen etablerede en kompleks magtdelingsstruktur mellem Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina. Begge entiteter nyder en høj grad af selvstyre i områder som sundhed, uddannelse og økonomi, mens centrale spørgsmål som udenrigspolitik og forsvar forbliver under Bosnien-Hercegovinas centralregerings kontrol. Samarbejdet mellem de to entiteter har ofte været præget af politiske spændinger, især i relation til forfatningsreformer og større nationale beslutninger. Trods disse udfordringer har Daytonaftalen været en hjørnesten i den stabilitet, som landet har oplevet siden krigens afslutning, selvom politisk stilstand ofte har hæmmet yderligere fremskridt.[8]

  1. ^ General Framework Agreement for Peace in Bosnia and Herzegovina, Dayton Peace Accords.
  2. ^ United Nations Security Council: Final Report of the Commission of Experts Established Pursuant to Security Council Resolution 780 (1992).
  3. ^ Constitution of Bosnia and Herzegovina, Annex 4, Dayton Peace Accords.
  4. ^ Agencija za statistiku Bosne i Hercegovine: Popis stanovništva, domaćinstava i stanova u Bosni i Hercegovini 2013, Sarajevo, 2016.
  5. ^ Central Election Commission of Bosnia and Herzegovina, Official results of the 2022 general election.
  6. ^ Organization for Security and Co-operation in Europe (OSCE): Bosnia and Herzegovina General Elections 2022, Final Report, 2023.
  7. ^ United Nations Development Programme: Bosnia and Herzegovina Human Development Report, 2022.
  8. ^ The Office of the High Representative: Dayton Peace Agreement and its Implementation, 2023.

Developed by StudentB