Sverige |
Denne artikel er en del af: |
|
|
Andre lande • Politik |
Rigsdagsvalget i Sverige 2014 afholdtes søndag den 14. september 2014. Ved valget valgtes medlemmer til den svenske nationalforsamling, Sveriges rigsdag, for perioden 2014 til 2018 og til 21 län og 290 kommunale forsamlinger. Det var andet valg, efter at centrum-højre "Alliansen", en koalition bestående af Moderaterne, Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokraterna, dannede regering i 2006. Valget var samtidig det første landsdækkende valg for det nationalistiske parti Sverigedemokraterna, efter at det ved valget i 2010 blev reprænsenteret i Rigsdagen med 5,7 % af stemmerne.
Det rød-grønne samarbejde fra 2010-valget bestående af Vänsterpartiet, Miljöpartiet de Gröna og Socialdemokraterne var opløst og de enkelte patier gennemførte uafhængige kampagner. Et fjerde rød-grønt parti, Feministiskt initiativ, stillede også op til valget.
Sverigedemokraterna, et kontroversiel nationalistisk parti, gennemførte ligeledes sin selvstændige kampagne.
De rød-grønne partier vandt over Alliansen. De to blokke fik henholdsvis 158 og 142 pladser i rigsdagen. Mens Feministiskt initiativ ikke kom over spærregrænsen på 4%
Sverigedemokraterna mere end fordoblede deres støtte fra 5,7% af stemmerne til 12,9% af stemmerne og vandt 49 pladser i rigsdagen.