Rolling Thunder Revue

The Rolling Thunder Revue var en legendarisk amerikansk koncertturné, der fandt sted i slutningen af 1975 og begyndelsen af 1976, som præsenterede en række musikere anført af Bob Dylan, og som var opkaldt efter indianershaman Rolling Thunder. Dylans album Desire udkom i januar 1976 mellem de to dele af turneen.

Blandt de musikere, der deltog i turneen var Joan Baez, Roger McGuinn, Ramblin' Jack Elliott, Kinky Friedman og Bob Neuwirth. Neuwirth samlede orkesteret, der akkompagnerede solisterne, og orkesteret omfattede blandt andet T-Bone Burnett, Mick Ronson, David Mansfield og Steven Soles samt fra indspilningerne af Desire violinisten Scarlet Rivera, bassisten Rob Stoner og trommeslageren Howie Wyeth.

Turneen, der i alt omfattede 49 koncerter, blev dokumenteret via filmatisering, albumudgivelser og på tryk.


Developed by StudentB