Romersk religion

Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr.

Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien. Da Rom var blevet centrum i et vidtstrakt imperium, kom romersk religion til at betegne en mængde meget forskelligartede kultfællesskaber og religioner, som alle blev dyrket af rigets indbyggere. De kilder vi i dag har til rådighed fortæller ikke meget om den tidligste romerske religion, som den var før 2. årh. f.Kr., og romersk religion var da allerede blevet så opblandet med især græske og etruskiske elementer, at det er meget svært at skelne, hvad der oprindeligt har været romersk. Den tidligste religion bar præg af animisme, idet så godt som alle fænomener, begivenheder og begreber fandtes personificeret i en guddom, og disse guder var aktive medspillere i dagliglivet.[1]

Efterhånden som Romerriget voksede og blev til et imperium, der først omfattede hele den italiske halvø og siden alle landene omkring Middelhavet, blev den fremmede påvirkning af religionen endnu større. Den græske var stadig særlig stærk, og den romerske gudekreds kom i store træk til at svare til den græske, idet der ofte blev etableret faste oversættelser mellem det romerske og det græske panteon. Guder og kulter blev dog også importeret andre steder fra, f.eks. blev den egyptiske gudinde Isis meget populær, ligesom Den store moder (Magna Mater) fra Lilleasien og Mithras fra Persien. Denne udvikling betød, at man allerede i antikken diskuterede, hvad romersk religion egentlig var. Den traditionelle romerske religion mistede langsomt terræn allerede i republikkens tid. I kejsertiden vandt et bredt spektrum af nye religioner frem, men efter 4. årh. e.Kr. blev kristendommen den altdominerende religion.

  1. ^ De ældste kilder til den traditionelle romerske religion omfatter bl.a. fragmenter af det værk om religion, som Marcus Terentius Varro skrev i 1. århundrede f.v.t. Samt Ovid, hvis digt Fasti bygger på ældre traditioner, og Marcus Porcius Cato, der skrev De agri cultura om landbrug og herunder de ritualer, der knytter sig til frugtbarhedskulten. Et udvalg fra disse kilder er gengivet i Gads religionshistoriske tekster, red Alster, Bendt og Lindtner, Christian, 1988 ISBN 87-12-23447-8; Romersk religion pp. 280-303

Developed by StudentB