Roy Orbison | |
---|---|
Information | |
Født | 23. april 1936 Vernon, Texas, USA |
Død | 6. december 1988 (52 år) Nashville, Tennessee, USA |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Westwood Village Memorial Park Cemetery |
Statsborger | USA |
Ægtefælle | Barbara Orbison (1969-1988) |
Børn | Alex Orbison, Roy Orbison jr. |
Sprog | Engelsk |
Genre | Rock, rockabilly, country |
Beskæftigelse | Sanger, komponist, singer-songwriter, sangskriver, guitarist |
Medlem af | Traveling Wilburys |
Pladeselskab | Mercury Records, MGM Records, Asylum Records, Virgin Records, PolyGram, Sun Records, London Records |
Instrumenter | |
Vokal, guitar | |
Kendte værker | |
Oh, Pretty Woman, Crying, Only the Lonely | |
Eksterne henvisninger | |
Roy Orbisons hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Roy Kelton Orbison (født 23. april 1936 i Vernon, Texas, død 6. december 1988 i Hendersonville, Tennessee), med kælenavnet "The Big O", var en indflydelsesrig amerikansk sanger og sangskriver, og en pioner inden for rock and roll-musikken, hvis karriere strakte sig over mere end fire årtier. Fra midten af 1960'erne var Orbison internationalt anerkendt og genkendelig på sine ballader om tabt kærlighed, sine rytmisk avancerede melodier, mørke solbriller, og den lejlighedsvise anvendte karakteristiske falsetstemme i sange som "Only the Lonely", "In Dreams", "Oh, Pretty Woman", "Crying" og "Running Scared".
Orbison var hverken albino eller blind, som hans mørke solbriller har givet anledning til at tro. Han så dog dårligt og var nødt til at bære briller med tykke glas, da han siden barndommen havde lidt af en kombination af langsynethed, bygningsfejl, presbyopi (gammelmandssyn), anisometropi og skelen. Orbisons letgenkendelige solbriller var et modebudskab, der stammede fra et uheld tidligt i hans karriere. Orbison stod for at skulle på scenen i løbet af nogle få minutter, men havde glemt sine briller i en flyvemaskine. Da han ikke kunne se uden sine briller, måtte han tage de eneste andre briller på, som var tilgængelige – et par mørke solbriller med styrke. "For at kunne gå på scenen, var jeg nødt til at kunne se," hvorfor han bar brillerne under hele sin turné med Beatles, og det fortsatte han med i resten af sin professionelle karriere. "Jeg gør det bare, og ser smart ud."