Rudolf Stahl | |
---|---|
Født | 11. februar 1912 Darmstadt, Hessen, Tyskland |
Død | 7. juni 1984 (72 år) Groß-Gerau, Hessen, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Håndboldspiller |
Deltog i | sommer-OL 1936 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Deltager for Tyskland | ||
Håndbold | ||
Olympiske Lege | ||
Guld | 1936 i Berlin | Håndbold |
Rudolf Stahl (født 11. februar 1912 i Darmstadt, Hessen, død 7. juni 1984) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936.
Stahl, der af profession var politimand, spillede for klubben Polizeisportverein Darmstadt og var med til at vinde det tyske mesterskab i markhåndbold i 1934.[1] Han blev udtaget til det tyske håndboldlandshold, som deltog i OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[2] Han spillede i alt seks landskampe, hvoraf de to var i OL-turneringen.[1]