Rumstationer er kunstigt skabte konstruktioner, der har til formål at tillade mennesker at leve i rummet udenfor Jordens atmosfære. En rumstation adskiller sig fra andre bemandede rumfartøjer ved ikke at have større selvstændig fremdriftssystem eller mulighed for at lande. I stedet bruges andre fartøjer til at transportere materiel og personer til og fra rumstationen. Rumstationer er designet til middel-lange ophold i rummet i perioder på uger, måneder og endda år.
Rekord for det længste ophold i rummet blev sat af Valeri Polyakov, der opholdt sig 437,7 dage om bord i Mir fra 1994 til 1995. I 2005 har i alt 3 personer haft enkeltophold i rummet på over 1 år – alle om bord i Mir.