Russificeringen af Finland

Edvard Isto's maleri Angreb (1899) symboliserer den finske modstand mod den følte russificering.

Politikken om russificering af Finland (1899–1905 og 1908–1917, blev kaldt sortokaudet/sortovuodet (undertrykkelsestiden/årene) på finsk og förtrycksperiodernasvensk) var en regeringsstyret politik i det russiske kejserrige, der havde til formål at indskrænke Storfyrstendømmet Finlands særstatus og muligvis afskaffe dens politiske autonomi og kulturelle særpræg. Det var en del af en større plan om russificering, som blev gennemført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet af den russiske regering, som forsøgte af afskaffe de ikke-russiske minoriteters kulturelle og administrative autonomi overalt i kejserriget. De to russificeringskampagner afstedkom udbredt finsk modstand, først i form af bønskrifter hvorefter det eskalerede til strejker, passiv modstand (blandt andet i form af modstand mod værnepligt) og til sidst aktiv modstand. Den finske modstand mod russificeringen var en af de vigtigste årsager, som til sidst førte til Finlands selvstændighedserklæring i december 1917.


Developed by StudentB