Rygcrawl er én ud af i alt fire stilarter indenfor svømmesporten. Rygcrawl minder til en vis grad om crawl, blot svømmet, liggende "på ryggen". Rygcrawl foregår ikke udelukkende på ryggen, men på skiftevis den ene og den anden side, idet man roterer fra den ene side til den anden. Rygcrawl er også den eneste af de nævnte svømmearter, hvor vejrtrækningen udelukkende foregår over vandet, i modsætning til de øvrige svømmearter, hvor udåndingen foregår under vand.