Saint-Germain-traktaten fastsatte efter 1. verdenskrig opløsningen af den østrigske del af Østrig-Ungarn og betingelserne for den nye Republik Østrig. Trianon-traktaten fastsatte retningslinjerne for Ungarn.
Den 2. september 1919 fik de østrigske delegerede ved fredsforhandlingerne efter 1. verdenskrig overdraget en fredstraktat, som blev underskrevet den 10. september på slottet Saint-Germain-en-Laye. Traktakten er én af de traktater, som blev underskrevet i Paris' forstæder, hvor fredstraktaten med Tyskland (Versailles-freden) er den mest kendte. Fredstraktakten blev indgået mellem Østrig og 27 allierede og associerede.
I maj 1919 rejste en østrigsk delegation til Saint-Germain-en-Laye, men en direkte deltagelse i forhandlingerne var udelukket. Kun skriftlige indlæg kunne indgives. Det østrigsk-ungarske kejserhus Habsburg og det tyske kejserrige blev udpeget som eneskyldige for krigen.
De vigtigste bestemmelser i den 381 artikler lange fredstraktat var:
Med traktakten blev dannet en reststat på 6,5 mio. indbyggere. Ligesom Østrig blev Ungarn pålagt hårde betingelser og store krigsskadeerstatninger.
Saint-Germain-traktaten trådte formelt i kraft den 16. juli 1920, og opløsningen af det Østrig-ungarske rige var dermed en folkeretlig realitet.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |