Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten. Sammen med angler og jyder bosatte de sig i det 5. århundrede i Britannien, der ikke længere var en romersk provins. Anglerne og sakserne grundlagde en række kongedømmer, der bestod som jarledømmer efter normannernes invasion under Vilhelm Erobreren i 1066. Det kan ses af, at engelsk hedder saesneg (egentlig: saksisk) på walisisk, som er den sidste rest af keltisk.
De saksere, der blev hjemme, blev overvundet af Karl den Store og indlemmet i Frankerriget. Efter flere oprørsforsøg blev mange dræbt, flere flygtede til Danmark, og andre blev tvangsforflyttet for at undgå nye oprør.
Det gamle stammehertugdømme Saksen er i dag delt mellem de tyske delstater Niedersachsen, Hamburg, Bremen, Sachsen-Anhalt og Slesvig-Holsten. Den tyske delstat Sachsen ligger meget længere mod sydøst end det gamle Sachsen (i et thüringsk-talende område), fordi markgreven af Meissen i 1423 også blev hertug af Sachsen, hvorefter hele hans rige blev omtalt som Sachsen.