Salomon

Peter Paul Rubens: Salomons dom, 1617, Statens Museum for Kunst.
Lorenzo Ghiberti: Relief på port til dåbskapellet i Firenze af Salomons møde med dronningen af Saba.

Kong Salomo(n) (hebraisk: שְׁלֹמֹה, (Shelomo eller Shlomo) arabisk: سليمان, (Sulayman)) beskrives i mellemøstlige skrifter som en klog hersker over et imperium centreret om Israel. Han fødtes i Jerusalem omkring 1000 f.Kr. og regerede Israel fra omkring 970 f.Kr. til 928 f.Kr. Ifølge den bibelske kronologi var hans regeringstid 1037 f.Kr.998 f.Kr. Hans navn betyder fred.

Skrifterne siger, at Salomon var søn af kong David.[1] Han kaldes også Jedidiah i Tanakh (Det gamle testamente) og beskrives som den tredje konge af det forenede monarki og den sidste konge, før imperiet blev delt i Israel og Judæa.

Bibelen fortæller, at Salomon stod bag byggeriet af templet i Jerusalem, og at han besad stor visdom, rigdom og magt. Han er genstand for mange legender. De fortæller, at Salomon var en så god og retfærdig konge; tillægsordet salomonisk betyder "vis og retfærdig".

  1. ^ Barton, George A. (1967). "Temple of Solomon". Jewish Encyclopedia. Vol. 215. New York, NY: Funk & Wagnalls. s. 98-101. doi:10.1038/2151043a0. Hentet 2007-05-15.

Developed by StudentB