Salto del Angel

Salto del Angel
Salto del Angel (Venezuela)
Salto del Angel
Salto del Angel
Salto del Angels placering i Venezuela

Salto del Angel (pemón: Kerepakupai Vená) er vandfald beliggende i delstaten Bolívar sydøstlige del af Venezuela på bjerget Auyantepui (2.450 moh.). Vandfaldet er verdens højeste med et fald på 979 meter og et frit fald på 807 m.[1][2]

Vandfaldet ligger i Canaima nationalpark, der kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 1994.[3]

Vandfaldet var længe kendt af indianerne i regionen, men dets officielle opdagelse bliver stadig diskuteret. Nogle historikere tilskriver det til den spanske opdagelsesrejsende og guvernør i 15 og 1600-tallet, "Fernando de Berrio".[4]

Andre opfatter at den spanskfødte kaptajn i den venezuelanske flåde, Felix Cardona Puig, i 1927, sammen med den spanske opdagelsesrejsende Juan Maria Mundo Freixas, var de første europæere, der opdagede vandfaldet.[5] Cardonas artikler og kort tiltrak den eventyrlystne amerikanske pilot Jimmie Angels nysgerrighed. Angel kontaktede Cardona og overfløj vandfaldet den 21. maj 1937. I september samme år insisterede Jimmie Angel på at lande på toppen af Auyantepui, under landingen forulykkede flyet, så Cardona måtte redde besætning.[5] Siden har vandfaldet været kendt som engelsk: Angel Falls eller spansk: Salto del Angel.

Den første opdagelsesrejsende der nåede floden, som føder vandfaldet, var den lettiske opdagelsesrejsende Aleksandrs Laime. Han besteg Auyan-Tepui i 1955 og navngav floden efter den lettiske flod Gauja. Det oprindelige navn på pemón er "Kerep" er stadig meget udbredt.

  1. ^ Frederick, Julia C. (2005). "The history of Venezuela" (engelsk). Greenwood. ISBN 0-313-33525-7. Hentet 29. december 2016.
  2. ^ Palmerlee, Danny (2007). "South America on a shoestring" (engelsk). Lonely Planet. Hentet 29. december 2016.
  3. ^ Unesco: Canaima National Park, hentet 29. december 2016 (engelsk)
  4. ^ Sánchez Ramos, Valeriano: Farua: revista del Centro Virgitano de Estudios Históricos, ISSN 1138-4263, Nº. 8, 2005, pags. 105-142. Disponible en Dialnet - Universidad de La Rioja (España), hentet 29. december 2016 (spansk)
  5. ^ a b Conde-Salazar Infiesta, L. (2009). "Atlas de los Exploradores Españoles - Félix Cardona Puig: Descubridor del Salto del Ángel, la catarata de mayor desnivel del mundo" (spansk). Barcelona, España: Editorial Planeta, S. A. y Sociedad Geográfica Española. s. 320. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp) ISBN 978-84-08-08683-3

Developed by StudentB