Sankt Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder. I kristen tradition har hun dermed en særlig rolle, som Marias opdrager og som mormor til Jesus Kristus. Dette er særligt betydningsfuldt i de kirkesamfund, som praktiserer helgendyrkelse. Hverken Anna eller hendes mand Joachim er nævnt i Det nye testamente. Den ældste omtale er i Jakobs Forevangelium fra det 2. århundrede, men der er ingen grund til at fæste lid til dette som en historisk korrekt fremstilling. I mangel på oplysninger om dem kaldes de Anna og Joachim.
Hun er ofte kendt under tilnavnet Anna selvtredje, som refererer til den kendteste fremstilling af hende i kunsten: Siddende med Jomfru Maria på skødet, der igen har Jesusbarnet som i sit skød.
I Den katolske kirke er hun formelt omtalt som "Guds allerhelligste mors hellige mor".
Hun fejres i den romersk-katolske kirke sammen med sin mand Joachim den 26. juli. Det er desuden en ekstra festdag den 9. december, dagen efter festen for Mariæ undfangelse. I ortodokse kirke fejres parret sammen den 9. september.
Anna var før reformationen en vigtig helgen i Norden. Hun var den beskyttende værnehelgen for en rækker grupper, og dertil blev hun og Joachim af flere ordenssamfund fremhævet som et forbillede for ægtepar. Ligeledes blev Anna også billedet på den perfekte mormor.