Sepp Blatter | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Joseph Sepp Blatter 10. marts 1936 (88 år) Wallis |
Nationalitet | Schweizer |
Højde | 1,71 m [1] |
Ægtefælle | Graziella Bianca (2002 – 2004) [1] |
Børn | En datter [2] |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Præsident for FIFA (1998-2015) Medlem af IOC (1999-) |
Løn | 1 mio USD [3] |
Joseph Sepp Blatter (kendt som Sepp Blatter) (født 10. marts 1936 i Wallis, Schweiz[1]) var den ottende præsident for verdensfodboldforbundet FIFA. Som en udløber af en korruptionsundersøgelse mod FIFA meddelte Blatter den 2. juni 2015 at han fratrådte posten som præsident for FIFA, men ville fortsætte på posten indtil en ekstraordinær kongres, hvor der kunne vælges en efterfølger.[4] I december 2015 blev han suspenderet[5] og Gianni Infantino blev valgt som fungerende præsident. Efterfølgende blev Gianni Infantino valgt som præsident på den ekstraordinære kongress 26. februar 2016. [6]
Han blev valgt til præsident den 8. juni 1998 under den 51. ordinære FIFA-kongres i Paris, hvor han efterfulgte João Havelange fra Brasilien. Han er efterfølgende blevet genvalgt tre gange [7], men udtalte i 2012, at han ville træde tilbage i 2015.[8] Efterfølgende valgte han alligevel at stille op til præsidentvalget i 2015, og blev genvalgt trods massiv modstand fra UEFA. [9]
Han spillede fodbold i den øverste amatørliga i Schweiz mellem 1948 og 1971 og var medlem af bestyrelsen i Xamax Neuchâtel mellem 1970 og 1975. Han har desuden også været generalsekretær for det schweiziske ishockeyforbund.[7]