Sepp Dietrich | |
---|---|
28. maj 1892 - 21. april 1966 (73 år) | |
Født | 28. maj 1892 Hawangen, Bayern |
Død | 21. april 1966 (73 år), 22. april 1966 (73 år) Ludwigsburg, Baden-Württemberg |
Begravet ved | Ludwigsburg |
Troskab | Tyske Kejserrige (til 1918) Weimarrepublikken (til 1933) Nazi-Tyskland (til 1945) |
Værn | Schutzstaffel |
Tjenestetid | 1911 – 1919 1928 – 1945 |
Rang | SS-Oberstgruppenführer |
Enhed | Kaiserliche Armee (til 1918) Waffen SS |
Udmærkelser | Jernkorsets Ridderkors med egeløv, sværd og brillianter |
Underskrift |
Josef "Sepp" Dietrich (28. maj 1892 i Hawangen, Bayern – 21. april 1966 i Ludwigsburg i Baden-Württemberg) var officer i SS (Schutzstaffel) i Nazi-Tyskland. Han startede som Adolf Hitlers chauffør. Han er mest kendt som den mangeårige chef for Waffen-SS-divisionen Leibstandarte-SS Adolf Hitler. Han er af historikeren William L. Shirer beskrevet som et af organisationens mest brutale medlemmer.
Efter krigen sad han 1946-55 i de amerikanske styrkers fængsel i Landsberg am Lech for sin medvirken til Malmédy-massakren i 1944. Han sad i et vesttysk fængsel i 1957-58 for sin medvirken i de lange knives nat i 1934. For sin medvirken til krigsforbrydelser i Kharkov i 1943 blev han dødsdømt in absentia i Sovjetunionen.