Serbokroatisk

Serbokroatisk (srpskohrvatski, hrvatskosrpski српскохрватски, хрватскосрпски)
Talt i:	Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Montenegro, Serbien
Talere i alt:	16.3 mio.[1]
Rang:	?
Sprogstamme:	Indoeuropæisk  Balto-Slavisk   Slavisk    Sydslavisk     Vestlig      Serbokroatisk
Skriftsystem:	latinske alfabet kyrilliske alfabet
Officiel status
Officielt sprog i:	Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk, serbisk)  Kroatien (kroatisk)  Kosovo[2][3] (serbisk)  Montenegro (montenegrinsk)  Serbien (serbisk)
Reguleret af:
Sprogkoder
ISO 639-1:	sh
ISO 639-2:	scr, scc
ISO 639-3:	flere: srp – Serbisk hrv – Kroatisk bos – Bosnisk svm – Moliseslavisk kjv – Kajkavisk

Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.

Udtrykket serbokroatisk brugtes især i Jugoslavien 1922-1941 og 1954-1991, hvor det var det officielle sprog i Jugoslavien. I dag bruges i højere grad udtrykkene bosnisk, kroatisk, serbisk og montenegrinsk^[4] eller BKS-diasystemet, hvis de skal betegnes under ét (fx i sprogvidenskab og oversættelse).

Forskellene i sprogene er minimale og man kan uden problemer kommunikere selvom man taler forskellige sprog/dialekter. Desuden er grænserne mellem sprogene og dialekterne flydende og ofte defineret af, hvilket tilhørsforhold de der taler sproget ønsker at definere sig under. F.eks. kalder bosniske serbere oftest deres sprog for serbisk, selvom de taler den samme dialekt som bosniakker, der i høj grad kalder deres sprog bosnisk. Desuden følger grænserne for de forskellige dialekter (se næste afsnit) hverken de nationale grænser eller de etnisk-religiøse grænser.

Sproget har gennem tiderne været under indflydelse fra de forskellige magtforhold i regionen – således har man i Bosnien fx traditionelt flere tyrkiske ord og i Kroatien tydelig indflydelse fra tysk, men færre latinske ord. Skriftligt har både været anvendt kirkeslavonisk, arabisk, latinsk og kyrillisk alfabet. Latinsk og kyrillisk har været de mest fremherskende i nyere tid og var begge officielle i Jugoslavien. Mens Jugoslavien eksisterede, er der sket en tilnærmelse mellem de forskellige dialekter eller sprog mens man efter opdelingen af landet i kølvandet på krigene i 1990'erne flere steder har forsøgt at søge tilbage til mere traditionel og derfor nationalt differentieret sprogbrug.

1. ^ "Serbo-Croatian". Ethnologue.
2. ^ "Constitution of the Republic of Kosovo" (PDF) (engelsk). The Republic of Kosovo - The Office of the Prime Minister. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. november 2019. Hentet 17. september 2017. Article 5 [Languages] 1. The official languages in the Republic of Kosovo are Albanian and Serbian.
3. ^ "Kushtetuta e Republikës së Kosovës" (PDF) (albansk). Republika e Kosovës - Zyra e Kryeministrit. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. august 2017. Hentet 17. september 2017. Neni 5 [Gjuhët] 1. Gjuhë zyrtare në Republikën e Kosovës janë Gjuha Shqipe dhe Gjuha Serbe.
4. ^ Ethnologue betragter montenegrinsk som en serbisk dialekt