Sigmund Freud | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Sigismund Schlomo Freud 6. maj 1856 Příbor, Mähren, Kejserriget Østrig |
Død | 23. september 1939 (83 år) London, England, UK |
Dødsårsag | Strubekræft |
Gravsted | Golders Green Crematorium |
Nationalitet | Østrigsk |
Bopæl | Sigmund Freuds fødehjem Wien London |
Far | Jakob Freud |
Mor | Amalia Nathansohn Freud |
Søskende | Alexander Gotthold Efraim Freud, Anna Freud Bernays, Julian Freud, Regina Debora Freud, Maria Freud, Esther Adolfine Freud, Pauline Regine Freud |
Ægtefælle | Martha Freud (1886-1939) |
Børn | Ernst Ludwig Freud, Martin Freud, Mathilde Freud, Anna Freud, Oliver Freud, Sophie Freud |
Familie | Lucian Freud (barnesøn), Edward Bernays (nevø) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet |
Elev af | Carl Friedrich Wilhelm Claus, Jean-Martin Charcot, Alois Pokorny, Theodor Meynert, Ernst Wilhelm von Brücke med flere |
Professorater | professor |
Medlem af | Royal Society |
Beskæftigelse | Essayist, psykoanalytiker, neurolog |
Forskningsområde | Psykologi Psykiatri |
Arbejdssted | Wien Universitet |
Elever | Alfred Adler, Henri Flournoy |
Kendt for | Psykoanalysen |
Kendte værker | Jeget og Idet, Kulturens byrde, Freuds personlighedsmodel, 3 afhandlinger om sexualterorien, Drømmetydning med flere |
Hovedværk | Drømmetydning (1901) |
Påvirket af | Spielrein, Breuer, Charcot, Darwin, Dostoyevsky, Goethe, Haeckel, Hartmann, Jackson, Jacobsen, Kant, Mayer, Nietzsche, Schopenhauer, Shakespeare, Sophokles |
Har påvirket | Sabina Spielrein Edward Bernays Eugen Bleuler John Bowlby Viktor Frankl Anna Freud Otto Gross Arthur Janov Ernest Jones Carl Jung Melanie Klein Jacques Lacan Fritz Perls Otto Rank Wilhelm Reich |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1936), Goetheprisen (1930) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog. Han grundlagde psykoanalysen, en psykologisk teori om personlighedsdannelsen og en tilhørende metode til behandling af psykiske lidelser gennem en dialog mellem psykoanalytiker og patient. Han formaliserede psykoterapien og gav den et teoretisk grundlag, og han spillede dermed en vigtig rolle i udviklingen af den.
Freud var den første, der systematisk brugte begrebet ”det ubevidste” i psykologien. Det er en af Freuds historiske bedrifter, at han har gjort det ubevidstes rolle for menneskelig tanke og handling almindeligt kendt. Hans skelnen mellem det bevidste og det ubevidste er grundlæggende i psykoanalysen.
Han er kendt for sin personlighedsmodel, hvorefter menneskets psyke er delt op i tre dele: ”det”, ”jeg” og ”overjeg”. Ved det’et forstod han instinkterne og drifterne. Centralt er her seksualdriften, som ifølge Freud forklarer mange af menneskets handlinger. I det’et hersker lystprincippet: Det’et søger øjeblikkelig lyst og tilfredsstillelse. Overjeget er den kritiske og moraliserende del af personligheden, mens jeget er centrum i personligheden - den instans der forsøger at tilgodese både det’et og overjeget.
Freud er historisk set den mest indflydelsesrige psykolog, der har levet. Især i 1900-tallet har han haft en stor indflydelse på psykologien. Han har også haft indflydelse inden for litteratur og filosofi. Med tiden er hans indflydelse dog blevet mindre blandt akademiske psykologer. Mange af disse fremhæver, at hans teorier ikke er tilstrækkeligt empirisk underbygget.[1]