Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion). Langt de fleste silikater er silikatmineraler, altså oxider bygget op omkring bindinger mellem silicium og ilt (som f.eks. siliciumdioxid med den kemiske formel SiO2).
Silikatmineraler udgør størsteparten af Jordens skorpe og kappe, hvor feldspat er langt det mest forekommende bjergartsdannende mineral i skorpen. Industrielt anvendes silikater til produktion af så forskellige produkter som glas, cementer og keramik.
Skelettet i silikatmineralerne er SiO4-4-tetraederet, hvis struktur i det enkelte mineral, også afgør hvorledes mineralerne klassificeres i følgende grupper:
Bemærk at i det følgende deler silicium-ionerne også ilt-ioner med metal-ionerne. For overskuelighedens skyld ses bort fra dette i klassificeringen.
Nesosilikater
SiO4-4-tetraedrene er isoleret fra hinanden af metalioner.