Back The Silmarillion Afrikaans سيلماريليون Arabic Silmarillion Azerbaijani Сільмарыліян Byelorussian Сыльмарыліён BE-X-OLD Силмарилион Bulgarian The Silmarillion Breton Silmarilion BS El Silmaríl·lion Catalan Silmarillion Czech
| Silmarillion | |
|---|---|
 | |
| Originaltitel | The Silmarillion |
| Forfatter | J.R.R. Tolkien (redigeret af Christopher Tolkien) |
| Oversætter | David Gress-Wright |
| Illustrator | Christoffer Tolkien (kort), senere Ted Nasmith |
| Omslag af | J. R. R. Tolkien |
| Land | Storbritannien |
| Sprog | Engelsk |
| Genre(r) | |
| Forlag |
|
| Udgivelsesdato | 15. september 1977 |
| Udgivet på dansk | 1978 |
| Forgænger | Julemandens breve (1976) |
| Fortsættes i | Efterladte historier (1980) |
| Priser | Locus prisen for Bedste Fantasy Roman (1978) |
Silmarillion /'sɪlməˈrɪliən er en samling af J.R.R. Tolkiens mytisk-episke værker, der i 1977 blev redigeret og udgivet posthumt af hans søn, Christopher Tolkien med hjælp fra den canadiske fantasyforfatter Guy Gavriel Kay.[1] Silmarillion udgør sammen med J.R.R. Tolkiens andre værker en omfangsrig, dog ufuldstændig, fortælling, der beskriver Eäs univers, hvori Arda (jorden) fandtes. På Arda fandtes Valinor i Aman i vest, i havet den store ø Númenor (Andor) ud for Midgård og østpå Beleriand og de andre lande i Midgård, hvor handlingen i Hobbitten og Ringenes Herre udspiller sig.
Efter successen med Hobbitten efterspurgte Tolkiens udgiver Allen & Unwin en efterfølger til bogen. Tolkien sendte dem et tidligt udkast af Silmarillion, men på grund af uenighed afviste forlaget udkastet uden at læse det helt. Resultatet af dette blev, at Tolkien begyndte at arbejde på "En længe ventet fest", det første kapitel af hvad han på den tid beskrev som "en ny historie om hobbitter", der blev til Ringenes Herre.[2]
Silmarillion består af fem dele. Den første del, Ainulindalë, fortæller om skabelsen af Eä, den "verden der er". Valaquenta, den anden del, der ud fra Eldarnes (Elverne) sagnlærdom giver en beskrivelse af Valarne og Maiarne, de overnaturlige kræfter i Eä. Den tredje del, Quenta Silmarillion, der udgør hovedparten af bogen, fortæller som en krønike historien om begivenhederne før og i løbet af den Første Tidsalder, heriblandt også Elvernes krigsførelse mod Morgoth for at generobre Silmarillerne, og det var netop disse, der gav bogen dens titel. Den fjerde del, Akallabêth, forholder sig til historien om Númenors fald og dets folk, der finder sted i den Anden Tidsalder. Den femte og sidste del, Om de Mægtige Ringe og den Tredje Tidsalder, er en kort beretning om de omstændigheder, der førte til og fandt sted i Ringenes Herre.
De fem dele var i begyndelsen separate værker, men det var den aldrende Tolkiens ønske, at de blev udgivet sammen.[1] Da J.R.R. Tolkien døde, før han blev færdig med at revidere de forskellige legender, indsamlede hans søn, Christopher Tolkien, materiale fra sin fars ældre skriftlige arbejder for at færdiggøre bogen. I nogle få tilfælde betød dette, at han blev nødt til at udtænke helt nyt materiale for at fjerne huller og uoverensstemmelser i fortællingen.[3]
Silmarillion er skrevet i en tilstræbt gammelmodig sprogtone med mange arkaiske ord for at ligne de mytefortællinger, den er inspireret af, f.eks Kalevala, Beowulf, græsk mytologi og nordisk mytologi. Dette har medvirket til, at nogle anmeldere kritiserede sprogbruget, og generelt var anmeldelserne fra blandede til negative.
- ^ a b (Silmarillion 1977, Foreword)
- ^ Tolkien, J.R.R., Christopher Tolkien (red.), The Lays of Beleriand, Ballantine, s. 433-4, ISBN 0-345-38818-6
- ^ Rérolle, Raphaëlle, My father's "eviscerated" work -- son of Hobbit scribe J.R.R. Tolkien finally speaks out, Le Monde, arkiveret fra originalen 10. februar 2013, hentet 1. januar 2021