Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (maj 2009) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Inden for telekommunikation og softwareudvikling, er skalerbarhed en ønskværdig egenskab ved et system, et netværk eller en proces, der indikerer systemets evne til enten at håndtere voksende mængder af arbejde på en effektiv måde, eller at være yderst fleksibel og mulig at kapacitetsudvide indenfor en overskuelig tid. For eksempel kan skalerbarhed henvise til et systems muligheder for at øge den samlede kapacitet i henhold til en øget belastning, når ressourcer (typisk hardware eller aktiver) er tilføjet. En tilsvarende betydning er underforstået, når ordet bruges i en kommerciel sammenhæng, hvor en virksomheds skalerbarhed indikerer, at den vedtagne forretningsmodel rummer muligheder for økonomisk vækst inden for virksomheden.
Skalerbarhed, som en egenskab ved systemer, er generelt vanskeligt at definere og i praksis er det nødvendigt at definere de specifikke krav til skalerbarhed på de dimensioner, som anses for væsentlige. Det er et vigtigt emne i elektronik systemer, databaser og netværkssamarbejde. Et system, hvis ydeevne forbedres, efter at der er tilføjet hardware, proportionalt med en tilført kapacitet, siges at være et skalerbart system. Hvis systemet ikke kan honorere øgede mængder af data eller varer, selvom der er tilført kapacitet, siges det at være ej skalerbart.