Skansehage er en tange på Rørvighalvøen (Rørvig Sogn) ved det yderste af Isefjorden. Den har navn efter en skanse der blev opført i forbindelse med Englandskrigene (1807-1814). Området består primært af sommerhuse og feriekolonier tilegnet skoler i Københavnsområdet. Tangen vokser én meter pr. år. Bebyggelsen yderst på Skansehage, der i dag er feriekoloni, blev opført som koleralazaret og karantænestation under epidemien i 1853.
Skansehageområdet har i dag en spændende flora med bl.a. rensdyrlav og nikkende kobjælde. Skansehage er del af et større EU Natura 2000-område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig omkring Isefjordens munding hvor kysten fra Dybesø i det nordlige Rørvig til Skansehagebugten hele tiden er under forandring.[1]
Derfor er det forkert, når man har troet, at bugten bag hagen var den af Saxo omtalte Isøre Havn. Skansehage eksisterede slet ikke på Saxos tid. Antagelig har Saxos læhavn ligget i en tidligere lagune nord for Skansehage – f.eks. Langesø Mose. Havnen var en af samlingshavnene for ledingsflåden (se leding), og her holdt man ifølge Saxo og Sven Aggesen nogle gange kongevalg. Det var formentlig flådens styrismænd, der udpegede en kandidat, hvis valg siden blev bekræftet på landstingene. Der var næppe noget decideret tingsted, men man kan have samlet sig på den tidligere strand inde under skrænterne, hvor der ligger store sten, som Saxo omtalte.
Enkelte (se nedenstående) har i stedet peget på Andemosen i det sydlige Nakkeland, men både Saxos beskrivelse, beliggenheden i forhold til udsejlingen fra Roskilde Fjord, navnematerialet, mosens størrelse og de gamle strandvoldes højde udelukker denne mulighed.
Navnet Isøre skyldes antagelig de isskruninger, som af og til ophobes på stranden i Isefjordens munding. Det var indtil 1300-tallet tillige navnet på den landsby, som siden blev til Rørvig.
Før automatiseringen var Isøre navnet på telefoncentralen i Rørvig.