Skoleskibet Danmark

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Danmark
Karriere
NavnDanmark
TypeFuldrigger / Skoleskib
IMO5086279
Historie
VærftNakskov Værft
Bestilt1928
Søsat19. November 1933
SkæbneI brug
Tekniske data
Tonnage790 BT / 221 NT
Længde64,9 meter (Loa)
Bredde10,40 meter
Dybgang5,00 meter
Mastehøjde38,80 meter
Hastighed9 knob (ved motordrift)
Maskine1 Frichs dieselmotor (600 Hk)
Besætning16 fastansatte
80 elever
Andet
MMSI219500000
KaldesignalOXDK

Skoleskibet Danmark er en tremastet fuldrigger bygget i 1932 på Nakskov skibsværft som erstatning for det forliste skoleskib København, som aldrig blev fundet.

Dengang som nu var formålet med skibet at give unge mennesker en uddannelse som ubefaren skibsassistent/letmatros til søs. Om bord er der plads til 80 elever, fordelt på to banjer, og 16 besætningsmedlemmer, som hver har sit eget kammer. Oprindeligt var der plads til 120 elever, idet det dengang var et krav, at man skulle have 2 års sejltid på et sejlførende skib for at blive befaren matros. Herfra kunne man så senere fortsætte på navigationsskole, hvis man ville være styrmand.

På grund af skoleskibet Københavns forlis blev Danmark bygget mere sikkert, blandt andet med en mindre rig og med flere spanter i skroget. Skoleskibet Danmark og Skoleskibet Georg Stage er Danmarks eneste to skoleskibe, som er tilbage.

Forholdene ombord er blevet moderniseret en del i løbet af skibets levetid, der er bl.a. kommet ferskvandsanlæg, sikkerhedsliner, GPS, vaskemaskiner og tørretumler. Men de fleste ting ombord foregår dog stadig på "gammeldags" facon. Eleverne sover stadigvæk i hængekøjer, som skal surres og stuves væk hver dag, fordi at de spiser og har undervisning på banjerne om dagen. Arbejdstøjet bliver stadig vasket og skuret i saltvand og ferskvand på dækket, og en vigtig del af uddannelsen ombord er stadig at lære at binde knob og stik, lave musinger, lægge taklinger, splejse i tovværk og stålwire, lære at kvejle m.v. Der bliver desuden undervist i maskinlære, maritimt engelsk, søsikkerhed, sejlads, hygiejne, førstehjælp, arbejdssikkerhed, vedligeholdelse, navigation og skibsteknik. Eleverne indgår i dagligdagen om bord på skibet og lærer om alt det forefaldende arbejde, der udføres for til stadighed at holde skibet i optimal stand. Der bliver, ud over praktisk sømandskab, lagt stor vægt på personlig udvikling, evnen til at være dynamisk og evnen til tæt og intenst samarbejde med andre, også om natten.

Danmark har hjemhavn i København, men ligger som udgangspunkt, når det ikke er på togt, på Flådestation Frederikshavn og er tilknyttet MARTEC, som også står for uddannelsen af eleverne på værkstedsskolen. Skoleskibets protektor er Prins Joachim, som gerne plejer at besøge skibet et par gange om året.


Developed by StudentB