En skrivemaskine er et apparat, hvormed man skriver tekst primært på papir ved at trykke på taster, hvor hver tast skriver et enkelt tegn. Skrivemaskineskrift er monospatieret – alle bogstaverne har præcis samme bredde.
Udlægningen af tasterne på en almindelig dansk skrivemaskine er efter QWERTY-princippet, som blev indført for, at armene for de enkelte tegn ikke skulle sætte sig fast på de første skrivemaskiner, når man skrev for hurtigt. Denne udlægning går i dag igen i moderne tastaturer.